Barselsvikariat ved Ulfborg Aktiv Center

Barselsvikariat ved Ulfborg Aktiv Center

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst
Da en af vores medarbejdere skal på barsel søger Ulfborg Aktiv Center en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper fra 1. december 2024.

Stillingen er et vikariat på 30-37 timer ugentligt primært i dagvagter og med vagter hver 3. weekend. Ved ansættelse på mere end 30 timer ugentligt arbejdes hver 2. weekend.

Ulfborg Aktiv Center ligger i Område Vest, som dækker de vestligste områder inden for pleje og omsorg i Holstebro Kommune. Ulfborg Aktiv Center er et plejecenter med 60 boliger. Det er en blanding af ældreboliger, plejeboliger og pladser til midlertidigt ophold fordelt på tre afdelinger.

Bestyrelsen ved Ulfborg Aktiv Center har vedtaget følgende principper

På Ulfborg Aktiv Center er det godt at bo og arbejde, fordi
  • vi kerer os om hinanden
  • her foregår tingene i ordentlighed
  • der er plads til forskelligheder

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads hvor vi tilstræber, at Ulfborg Aktiv Center skal være et dejligt sted at bo og arbejde, og hvor vi har beboernes trivsel og ressourcer i fokus
  • en spændende arbejdsplads, hvor du har mulighed for at arbejde med - og udvikle - dine faglige kompetencer i forhold til f.eks. det gode hverdagsliv, rehabilitering, forebyggelse, sygeplejeopgaver og pleje i både langvarige og hurtige borgerforløb
  • et tæt samarbejde med beboerne og deres pårørende
  • et tæt tværfagligt og fagligt udviklende samarbejde
  • et forpligtende fælles samarbejde om et godt arbejdsmiljø
  • kompetenceudvikling, faglig sparring og undervisning
  • en afvekslende og alsidig arbejdsdag med muligheder for at præge opgaveløsningen
  • en arbejdsplads med faglig stolthed og mulighed for udvikling
  • en hverdag, hvor faglighed og kreativitet samt tryghed og humor er i fokus

Vi søger social- og sundhedshjælpere, der

  • møder beboerne og pårørende med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse
  • gerne erfaring inden for demensområdet – person centreret omsorg
  • ser pårørende som helt centrale ressourcepersoner for beboerne og lægger vægt på et godt samarbejde
  • vil arbejde ud fra beboernes værdier, livshistorie og behov
  • kan arbejde selvstændigt og fagligt ansvarligt i en omskiftelig hverdag
  • du evner at uddelegere og kan prioritere dine opgaver
  • tager initiativ og har overblik over sine opgaver - også i en akut-opstået situation
  • kan se muligheder frem for begrænsninger i opgaveløsningen
  • vil medvirke til et tæt tværfagligt samarbejde
  • vil bidrage til et konstruktivt samarbejde og medvirke til et godt arbejdsmiljø på centeret
  • har gode kommunikationsevner
  • er stabil i fremmøde
  • gerne har kendskab til Omsorgssystemet KMD-NEXUS og i øvrigt er åben over for brug af teknologi, som understøtter opgaveløsningen
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til plejeboligleder Sine Snejbjerg på telefon 96 11 44 91 eller 22 28 56 82 eller på mail Sine.Snejbjerg@holstebro.dk.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal indsendes elektronisk senest 16. oktober 2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Yderlige oplysninger om stillingen gives gerne ved henvendelse til

Deadline for ansøgning

16. oktober 2024 12:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up