Trafik- og parkeringsforhold

Den Store Finale 11. oktober byder på store oplevelser rundt om i hele Holstebro. De forskellige events får indflydelse på trafikken med afspærringer flere steder i byen. Via tidslinjerne og de følgende tre kort, kan du få overblik over, hvordan det påvirker dig og din dagligdag.

Med forbehold for ændringer. 

Afspærringer ved Kirkepladsen

Torsdag 10. oktober

Kl. 7.00: Kirkepladsen, Horsstræde og Kirkestræde afspærres for bilkørsel. Det forventes, at området åbnes igen lørdag 12. oktober kl. 12.

Afspærringer ved Musikteatret og Den Røde Plads

Torsdag 10. oktober

Kl. 8.00: Storebro afspærres. Gående har mulighed for at passere via en lille sti indtil fredag 11. oktober kl. 8.45.

Fredag 11. oktober

7.00-16.00: Vejene Ved Hallen og Sønderlandsgade samt pladserne Trillingsgaards Plads og Den Røde Plads lukkes. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at parkere i området – heller ikke på cykelparkeringspladserne.

7.00-16.00: Standsnings- og parkeringsforbud på en strækning af Toftegade/Helgolandsgade.

8.45: Storebro lukkes totalt for gennemgang. Broen åbner igen fredag aften.

14.00 – 15.00: Området ved Dansk Talentakademi, Nordea og Danbolig på Helgolandsgade/Sønderbrogade er lukket.

Afspærringer ved Centrum og den østlige del af Holstebro

Fredag 11. oktober

Kl. 8.30-13.00: Afspærringer på Lægårdvej, Rolf Krakes Vej, Hjaltesvej, Enghavevej, Nygade, Viborgvej og Vigen. Afspærringerne fjernes løbende i tidsrummet mellem 12.00 - 13.00. 

Lægårdvej: Al udkørsel til/fra Lægårdvej vil ikke være muligt, ligesom man heller ikke kan komme ind eller ud af området via Lægårdvej. Overvej at parkere på Sygehusgrundens P-plads eller andre steder uden for området, hvis du skal bruge dit køretøj i tidsrummet fra 8.30-13.00. Man kan komme til Sygehusgrunden via Stationsvej og Lægårdvej via Schaumburgvej. Rundkørslen Ved Nørreport/Lægårdvej er midlertidig åben denne dag. 

Viborgvej: I området omkring lystanlægget og kirkegården vil Hulvejen være lukket for udkørsel til Viborgvej. Beboerne i området skal derfor køre til/fra Viborgvej via Elme Allé eller Linde Allé. Østervang vil fra Snerlevej og mod Viborgvej være åben for udkørsel. 

Vigen vil være delvist afspærret, så for adresserne Kielgasten og den øverste del af Vigen vil det i ovennævnte tidsrum ikke være muligt at komme ind eller ud af området. Ågade og Gefionvej kan komme ud via Vigen. 

Parkering

Vi anbefaler, at du den 11. oktober parkerer på Sygehusgrunden, ved Gråkjær Arena eller i P-huset på Skolegade, og at du på dagen holder øje med vores digitale tavler med P-henvisninger i rundt om i byen.

Du kan danne dig et overblik over alle P-mulighederne i Holstebro her