Program for Børnekulturmessen 2024

Workshops for dagtilbud - Stande

Dagtilbud

9.00 - Velkomst og kunstnerisk indslag

9.15 - Workshops – del 1

9.45 - Stande og netværk samt Kaffe og rundstykker

10.30 - Workshops – del 2

11.00 – Oplæg v. Merete Sørensen: Kunst, æstetik og fællesskaber i pædagogisk arbejde

12.00 – Tak for i dag!

AFLYST! - Indskoling og SFO

AFLYST! - Offentlig Børneforestilling

Om Børnekulturmessen

I Børnekulturgruppen brænder vi for at formidle alle de gode børnekulturtilbud der findes i Holstebro Kommune til jer fagfolk, som arbejder med børnene og eleverne til dagligt, og derfor har vi skabt Børnekulturmessen.

Formålet med dagen er, at vise Jer et udpluk af de forløb, I kan booke til jeres institutioner og skoler samt at møde kulturinstitutionerne til en snak om, hvordan I kan samarbejde.

Workshops for dagtilbud

Stande

I det åbne biblioteksrum, vil I kunne møde alle disse kulturinstitutioner:

Dansk Talentakademi er en kunstskole for unge i alderen 16-25 år, hvor man kan dyrke og udvikle sit kunstneriske udtryk. Akademiet giver de optimale rammer, så de unge selv kan udfolde deres talent, dyrke nysgerrigheden og blive klogere på sig selv. Akademiet har 6 kunstneriske retninger; dans, film, forfatter, musik, kunst & design og musical & teater.

De frie kunstnere, er kunstnere, som ikke er tilknyttet kulturinstitutionerne, men som i stedet bedriver kunst på egen hånd. Til Børnekulturmessen kan I møde de to billedkunstnere Sara Holm Strandby og Jens Ardal.

De Kulturhistoriske Museer i Holstebro består af Holstebro Museum, Hjerl Hede og Strandingsmuseet St. George. Du kan møde museerne og høre om alle de spænende ting man kan opleve på de tre museer og hvordan vi sammen kan skabe et større indblik i vores fælles kulturhistoriske baggrund for vores børn og unge.

På bibliotekerne i Vinderup, Ulfborg og Holstebro kan I låne bøger, sprogkufferter mv. I kan besøge bibliotekerne, lege på aktivitetsgulvet og spise madpakker. Hold øje medarrangementer og aktiviteter som er målrettet jeres børnegruppe. Få mere inspiration til sprogstimulering og aktiviteter på sprogsporet.dk og læs mere på holstebrobibliotek.dk.

Holstebro Kunstmuseum viser verdenskunst og kunst fra hele verden. Samlingen består af tre områder, der indbyrdes belyser hinanden: dansk og international kunst og kunsthåndværk fra ca. 1930 og frem, europæisk modernisme samt kunst fra ikke-europæiske folkeslag og civilisationer. Kunstmuseets udbyder dialogiske omvisninger og kreative forløb til daginstitutioner og skoler.

Holstebro Kunstskole tilbyder undervisningsforløb, der udvikler og styrker børnenes kreative og innovative kompetencer via visuel kunst. Holstebro Kunstskole har fokus på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og anvender i vid udstrækning natur- og genbrugsmaterialer. Derudover sætter Holstebro Kunstskole særligt fokus på den bæredygtige dannelse, hvor kunsten og håndværket er med til at skabe trivsel og samhørighed med Holstebros sociale og kulturelle liv. 

Holstebro Musikskole har ca. 50 ansatte og 2200 aktivitetselever og kan rigtig mange forskellige ting, bl.a. har vi et bredt samarbejde med folkeskolerne omkring både den obligatoriske musikundervisning samt kor og skoleorkestre. Holstebro Musikskole arbejder desuden på tværs af sektorer med særlig fokus på samskabelse, bæredygtighed og kunstnerisk medborgerskab.

NTL (Nordisk Teaterlaboratorium)er en velkendt institution i Holstebro, der har kørt i flere årtier. Teatret producerer forestillinger til børn og voksne, workshops, gæstespil og levendegørelse af kulturlivet i Holstebro Kommune i tæt samarbejde med andre institutioner og målgrupper. Seneste større projekt med en ung målgruppe skete med korværket på sygehusgrunden, hvor over 2500+ skolebørn deltog i værket ”drømme om fremtiden”

Operaen i Midten er et lille egnsteater, der laver professionel opera, som er relevant og tilgængelig for alle. Vi er ejet af Holstebro, Struer, Herning og Ikast-Brande kommuner, og har derfor ikke en fast scene, men viser opera mange forskellige steder f.eks. i byrummet, på spillesteder, biblioteker eller skoler. Du kan læse mere om vores forestillinger på www.operamidt.dk

Resonerende Rum er Holstebro Kommunens nyeste kulturinstitution. De arbejder med musikalske fællesskaber gennem kunstværker og koncerter som inkluderer de mindste, mellemste og største borgere - og alt fra de mest sårbare til de helt etablerede musikere. I løbet af Holstebros 750 års jubilæum, har Resonerende Rum flere gange været på plakaten, så måske du allerede har mødt dem? Ellers har du chancen i dag!