Mentor-netværksmøde

Sproglige udfordringer - Hvad så? Gratis mentornetværksmøde.

Onsdag d. 30. oktober 2024 inviterer vi til en spændende eftermiddagsarrangement, dedikeret til netværk og erfaringsdeling blandt mentorer. Med fokus på arbejdskraft med sproglige udfordringer, vil vi dykke ned i de mange muligheder der er for hjælp til rekruttering og inklusion.

Eftermiddagen vil starte med en netværksøvelse hvor der vil være rig mulighed for at mødes med andre mentorer fra tidligere forløb. Dette giver os mulighed for at dele idéer, udfordringer og succeshistorier, hvilket bidrager til at styrke vores professionelle netværk.

Jarka Hansen vil præsentere Sprogcentrets tilbud om opkvalificering af medarbejdere inden for dansk sprog til virksomheder i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner. Der tages udgangspunkt i et praksiseksempel fra et sprogforløb i en konkret virksomhed, som blev gennemført ud fra medarbejderens og virksomhedens behov. 

Program:

Kl. 13.00 Velkommen - præsentation og opstart

Glæder og udfordringer ved mentoropgaven - tid til at netværke samt kaffe og kage.

Kl. 14.00 Tema: Sproglige udfordringer - Hvad så?

Oplæg ved Jarka Hansen fra Sprogcentret omkring mulighederne for sprogunderstøttelse af international arbejdskraft på virksomhederne for at opnå bæredygtig rekruttering og tilknytning til arbejdspladsen.

Kl. 15.20 Evaluering og afslutning


Målgruppe: Mentorer og kolleger ved virksomheder i Holstebro Kommune.

Netværket: Mentornetværksmødet faciliteres af Virksomhedskoordinator Benny S. Kjeldal og Terapeut & konsulent Jens Ole Ø. Mathiasen. Jens Ole har mange års erfaring med at afholde mentorkurser og uddannelsesforløb for mentorer. Netværksmødet er tilrettelagt, som en vekselvirkning mellem oplæg, fælles dialog og erfaringsudveksling. 

Forplejning: Der serveres kaffe og kage.

Nærmere information og tilmelding: Virksomhedskoordinator Benny S. Kjeldal, tlf. 96113847, benny.kjeldal@holstebro.dk - tilmeldingsfrist mandag d. 28. oktober 2024.

Dato: 30. oktober 2024

Klokken: 13.00 - 15.30

Sproglige udfordringer - Hvad så? Gratis mentornetværksmøde.
30
OKT
keyboard_arrow_up