Social- og sundhedshjælper til Team Thorsvej

Social- og sundhedshjælper til Team Thorsvej

Social og Sundhed
  • Print
  • Forstør tekst

Gør en forskel som SSH i hjemmeplejen


Hjemmeplejen Team Thorsvej bugner med spændende opgaver, og derfor er vi på udkig efter en dygtig social-og sundhedshjælper, som vil være med til at højne fagligheden og medvirke til, at vores borgere oplever en sammenhængende indsats, som er gennemsyret af kvalitet og omsorg.

Har du lyst til at blive en del af et godt arbejdsfællesskab, og kan du se dig selv ind i de fire kerneværdier professionalisme – samarbejde – nytænkning og ordentlighed, som vi hver dag tilstræber at efterleve i Center for Akutfunktion, Hjemmepleje og Sygepleje, så er du måske lige netop dén dygtige social- og sundhedshjælper, vi ønsker os som ny kollega i vores aftenvagtsteam.

Du skal vælge os fordi

  • Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi løfter i flok og gør os umage hver eneste dag.
  • Vi har plads til humor og en ambition om at smitte hinanden med god energi og arbejdsglæde.
  • Omdrejningspunktet for vores arbejde er kerneopgaven og arbejdsfællesskabet. Du vil blive en del af et udviklende miljø, hvor vi bl.a. arbejder med tidlig opsporing og triagering ud fra et digitalt borgeroverblik, ligesom vi arbejder med Faste Teams, hvor vi med udgangspunkt i mindre tværfaglige teams har fokus på at skabe øget kontinuitet i hverdagen.
  • Vi lægger vægt på en kultur, hvor vi læner os frem mod hinanden og finder løsninger i fællesskab.

Som social- og sundhedshjælper har du

  • Lyst til en varieret hverdag, hvor omdrejningspunktet er selvstændig varetagelse af personlig pleje og praktisk hjælp med afsæt i den rehabiliterende tankegang
  • Kompetence til at varetage uddelegerede sygeplejeydelser
  • Engagement og evne til nytænkning
  • Mod på faglige udfordringer, overblik og evne til at håndtere problemstillinger svarende til dine kompetencer
  • Vilje til at indgå i og bidrage til et godt tværfagligt samarbejde 
  • Forståelse for vigtigheden af at dokumentere i den elektroniske borgerjournal
  • Fokus på APV og vigtigheden af at skabe et sikkert arbejdsmiljø i borgerens hjem
  • Gode samarbejdsevner og kompetence til at optræde respektfuldt i din kommunikation
  • En nuanceret tilgang til andre mennesker og en adfærd der bidrager til at skabe en kultur, der gør det rart at møde på arbejde hver dag

Du vil få

  • Et udfordrende og spændende job, hvor du får mulighed for at bidrage til den faglige udvikling og involvere dig i, hvordan vi bedst løser vores opgaver
  • Dygtige og dedikerede kolleger, som brænder for at gøre en forskel for borgerne i vores hjemmeplejedistrikt
  • Mulighed for tværfaglig sparring og samarbejde med sygeplejersker og terapeuter
  • Mulighed for gode friperioder
  • Grundig introduktion til såvel dine arbejdsopgaver som din nye arbejdsplads

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling som social- og sundhedshjælper i aftenvagt, som ønskes besat den 1. november 2024 eller efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid, dog kan ønske om ansættelse på færre timer imødekommes.

Kørekort er nødvendig.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

Søg stillingen online via linket 'Søg stillingen'

Ansøgningsfrist er den 23. september 2024 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vil du vide mere?

Så er du meget velkommen til at kontakte teamleder Anne Mette Lund på telefon 96 11 42 00.

Du er også velkommen til at komme forbi på besøg, og har du lyst til at få et indblik i vores hverdag, arrangerer vi gerne en uforpligtende praktik en aften, hvor du kan følges med en af vores dygtige social- og sundhedshjælpere, og hvor vi kan uddybe alt, hvad vi kan tilbyde dig.

Vi glæder os til at se DIN ansøgning!

Deadline for ansøgning

23. september 2024 08:00


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up