Administrativ medarbejder til Sprogcentret Holstebro/Lemvig/Struer

Administrativ medarbejder til Sprogcentret Holstebro/Lemvig/Struer

Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked
  • Print
  • Forstør tekst
Sprogcentret Holstebro, Lemvig og Struer søger en engageret HK’er til en deltidsstilling på 25 timer ugentligt. 

Om arbejdspladsen

Sprogcentret underviser voksne udlændinge i Dansk som Andetsprog  i et meget udviklingspræget miljø. Vi er p.t. 30 ansatte og mere end 500 kursister.

Kvalifikationer

Vi ønsker os en medarbejder, som kan indgå bredt i samarbejdet på kontoret og hjælpe med at sikre backup på vores vigtigste administrative opgaver.

Du vil derfor blive involveret i en række opgaver såsom økonomi, statistik, journalisering, korrespondance, kalenderplanlægning, fortolkning af lovgivning og meget mere.

Vi sørger for en god oplæring, der indeholder konkrete opgaver, derefter vil vi sammen løbende finde en god opgavesammensætning. 

Du vil desuden i mindre grad skulle påberegne opgaver af praktisk karakter omkring fx forplejning til møder, køkken og blomsterpasning.

Vi forestiller os, at du

  • har en grundlæggende forståelse for økonomi og flair for tal 
    • Vi arbejder i økonomisystemet ØSIndsigt og bruger Excel til mange af vores opfølgninger.
  • er IT-kyndig og komfortabel med at arbejde i mange forskellige programmer
    • Vores administrationssystem hedder Ludus, og vi journaliserer i systemerne SB-sys, A-sag, Momentum og Fasit.
  • har et godt sprogligt niveau på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt
  • kan håndtere receptionens mangeartede henvendelser med et smil selv i perioder med uro og afbrydelser

Hvad vi tilbyder 

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i et inspirerende miljø, hvor du vil have mulighed for at udvikle dine kompetencer og være en del af et engageret team. Hvis du brænder for administrative opgaver og ønsker at arbejde i et internationalt og mangfoldigt miljø, er Sprogcentret det rette sted for dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse

Senest 1. november 2024

Ansøgningsfrist

Onsdag, den 11. september, kl. 23.59

Samtalerne afholdes i uge 38

Yderligere oplysninger

Henvendelse til afdelingsleder Jarka Hansen telefon 51 66 05 04

Ansøgere bedes i ansøgningen angive referencer, medsende udtalelser og forholde sig til stillingens timetal.

Deadline for ansøgning

11. september 2024 23:59


Søg stillingen

Medarbejder i Holstebro Kommune

Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

keyboard_arrow_up