Folketingsvalg 2026
24. marts 2026 kl. 08:00 - 20:00
På valgdagen kan du stemme fra kl. 8:00 - 20:00 på det valgsted du er tilknyttet. Valgstedet fremgår af dit valgkort.
Holstebro Kommune har 10 valgsteder fordelt rundt i kommunen.
A. Socialdemokratiet
Kasper B.G. Lauritsen
Anders Andreasen
Vinnie Borbjerg
Lars Fibæk
Katrine Evelyn Jensen
Mogens Jensen
Lise Jørgensen
Eva Borchorst Mejnertz
Anne Paulin
Peter Kempf Pedersen
Per Kamp Stefansen
B. Radikale Venstre
Johan Brødsgaard
Philip Vivet
Peter Vestergaard
Kim Pagels
Casper Hindkjær
Lone Kjær Hein
Hanne Frølund
C. Det Konservative Folkeparti
Lau Sørensen
Dina Andersen-Raabjerg
Lise Bertelsen
Michael Grove
Simon Højer
Marianne Karlsmose
Siff Tang Lassen
Gorm Hoff Lauridsen
Jørgen Christian Pedersen
Lennart Qvist
Nicklas Verne
F. SF - Socialistisk Folkeparti
Signe Munk
Nils Brøgger
Emma Thorup Jacobsen
Bente Refslund
Anders Bøge
Niels Kristian Larsen
H. Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen
Helge K. Frandsen
Jes Halfdan
Maria Enemark
I. Liberal Alliance
Thorbjørn Jacobsen
Carsten Bach
Helle Jensen
Svend Stein Olsen
Steffen Troldtoft
Michael Valbjørn
Ragnar Dixen
Iben Forum Jeppesen
Keld Lorenzen
Annette Sofia Skotte
Kevin Possekel
M. Moderaterne
Morten E.G. Brautsch
Martin Sanderhoff
Jeppe von Berg
Michael Nielsen
O. Dansk Folkeparti
Søren Boel Olesen
Knud Nielsen
Mikael Würtz
Lone Langballe
Michelle Sundahl
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti
Thomas Danielsen
Gert Bækgaard
Erik Flyvholm
Søren Gade
Ralf Høgedal
Morten Høgh
Trine Jepsen
Jarl Matthiesen
Majbrit Nørgaard
Kasper Thomassen
Frederik Houmann Thuesen
Æ. Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
Dennis Flydtkjær
Betina Kastbjerg
Mads Fuglede
Morten Vehl Revsbeck
Marcus Juul Grønbæk
Vivi Altenburg
Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne
Stine Ry Andersen
Lisbeth Torfing
Christian Juhl
Aksel Rosager Johansen
Damian Hartvig Mathiesen
Henning Bo Madsen
Henning Lindberg
Jacob Abildgaard
Lars Dohn
Å. Alternativet
Nicklas Stampe Raabjerg
Lina Sikora Christiansen
Steffen Tolstrup
Signe Sofie Larsen
Peter Bilgrav
Didde Krabbe Johannesen
Uden for partierne
Knud Gaarn-Larsen
Du kan brevstemme fra udskrivelsen af valget den 26. februar 2026 frem til og med fredag den 20. marts 2026 kl. 16.00.
Du kan brevstemme på alle borgerservicecentre i hele Danmark. Husk blot at medbringe legitimation.
I Holstebro Kommune kan du afgive din brevstemme i Borgerservice i Vinderup, Ulfborg og Holstebro inden for den normale åbningstid.
Desuden kan du brevstemme i Borgerservice i Holstebro:
- Lørdag den 7. marts 2026 kl. 9.00 – 12.00
- Lørdag den 14. marts 2026 kl. 9.00 – 12.00
Der er også mulighed for at brevstemme i Borgerservice i Ulfborg, Vinderup og Holstebro:
- Fredag den 20. marts 2026 kl. 9.00 – 16.00
Der er 10 valgsteder i Holstebro Kommune. Det er det samme antal og de samme steder som ved det seneste valg i kommunen.
Ved valget åbner alle valgstederne kl. 8.00 og lukker kl. 20.00.
De 10 valgsteder er:
- Black Box i Musikteatret i Holstebro
- Nørreboulevard Skolens hal i Holstebro
- Vinderup Hallerne
- Sevel Hallen
- Vestjydsk Fritidscenter i Ulfborg
- Vemb Kultur og forsamlingshus
- Multihallen Sdr. Nissum
- Mejdal-Halgård Sportcenter
- Mejrup Kultur- og Fritidscenter
- Skave & Omegns Multihus
For at du kan stemme til folketingsvalget, skal du:
- være dansk statsborger,
- være fyldt 18 år,
- bo fast i Danmark,
- ikke være under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne
Hvis du er dansker og bor i udlandet, skal du søge om at blive optaget på valglisten til folketingsvalg. Din stemme vil kun blive talt med, hvis du er blevet optaget på listen. Det er kun personer, der opfylder nogle særlige betingelser, der kan optages på valglisten, mens de bor i udlandet.
Du har også mulighed for at stemme hjemme hos dig selv, hvis du:
- På grund af sygdom eller manglende førlighed er forhindret i at møde op på valgstedet eller brevstemme i Borgerservice
- Ikke har lejlighed til at stemme på sygehuse, plejehjem, beskyttede boliger og andre institutioner m.v.
Hvis du vil brevstemme hjemme hos dig selv, skal du senest torsdag den 12. marts 2026 kl. 18.00 henvende dig til Borgerservice på tlf. 9611 7574.
Uanset din livssituation, kan du bruge din stemme til folketingsvalget den 24. marts 2026. Her på undersiden kan du finde nyttig information, hvis du har et handicap, er dårligt gående, svagelig eller syg.
Hjælp til at stemme
Har du brug for hjælp til at sætte dit kryds eller få forklaret stemmesedlen mv., har du 3 muligheder:
- Du kan få hjælp af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere på valgstedet.
- Du kan vælge at få hjælp af en person, du selv har valgt, i stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger. I dette tilfælde vil hjælpen således blive ydet af både den person, du selv har valgt, og en myndighedsperson (en valgstyrer eller tilforordnet vælger).
Har du en umiddelbart synlig, konstaterbar eller dokumenterbar psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan du vælge at få hjælp af én person, du selv har udpeget.
Hjælpemidler
Alle valgsteder har en bred stemmeboks, en lup, LED-lampe og filtpenne i stedet for den hårde blyant til at sætte krydset.
Herudover har valgstedet i Musikteatret Holstebro et hæve-sænke-bord og et CCTV til rådighed.
Stem fra bilen på valgdagen
Hvis du på valgdagen har svært ved at komme ind i valglokalet, kan du blive ude i bilen og stemme derfra. Det kræver blot, at du får kontakt til en valgstyrer/en medarbejder på valgstedet. Så kommer der to personer ud til dig med en stemmeseddel og en transportabel stemmeurne.
Vælgere med handicap eller nedsat førlighed har mulighed for at skifte valgsted.
Dette skal ske ved henvendelse i Borgerservice på tlf. 9611 7574 senest mandag den 16. marts kl. 12:00.
Gratis kørsel af vælgere
Holstebro Kommune stiller gratis transport til rådighed for ældre og svagelige vælgere, der ikke selv er i stand til at klare transporten til og fra valgstedet. Kørslen sker så vidt muligt om formiddagen.
Har du brug for hjælp til kørsel, skal du senest torsdag den 19. marts kl. 17:00 ringe til Borgerservice på telefon 9611 7574 eller sende en e-mail til borgerservice@holstebro.dk.
Indenrigsministeriet har produceret en video, der fortæller om mulighederne for hjælp på valgdagen på tegnsprog.
Du kan se videoen på ministeriets hjemmeside
Du modtager dit valgkort med posten senest torsdag d. 19 marts 2026. Har du ikke modtaget dit valgkort senest denne dag, kan du kontakte borgerservice på tlf. 96 11 75 74.
Du kan brevstemme grem til den 20. marts 2026 kl. 16:00, selvom du ikke har modtaget valgkort, du skal blot medbringe legitimation.
For at få udleveret din stemmeseddel på valgstedet - skal du aflevere dit valgkort, som du har fået med posten, og oplyse din fødselsdato. Har du mistet eller glemt dit valgkort, eller har du ikke modtaget det, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet, hvis du har medbragt legitimation, fx sundhedskort (det gule sygesikringsbevis), pas eller kørekort.
Det er således ikke en betingelse, at du medbringer dit valgkort for at få lov til at stemme på valgdagen, så længe du medbringer legitimation.
Fra lørdag den 28. februar 2026 kl. 12.00 kan der uden tilladelse fra vejmyndigheder ophænges valgplakater.
Se nærmere på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside
Se nærmere på Vejdirektoratets hjemmeside
Se nærmere om Holstebro Kommunes regler for opsætning af plakater og skilte
Valgplakater skal senest tages ned ved døgnets afslutning den 1. april 2026.