Du har ret til hjælp, hvis du har brug for det

Vi er nogle voksne i din kommune, som arbejder med at finde ud af, hvad du kan have brug for, hvis ikke de voksne, som er tæt på dig i hverdagen, kan eller har mulighed for at hjælpe dig.

Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for hjælp. Du kan måske opleve:

• utryghed derhjemme eller svære ting i dit hjem
• at nogen i dit hjem bliver slået eller skændes meget af tiden
• at de voksne drikker for meget alkohol
• at du har mange svære tanker, er ked af det eller alene meget af tiden

Det kan også være andre slags problemer, der er for svære til, at du selv kan og skal klare det.

Når du kontakter os, vil du for det meste komme til at tale med en børne- og ungerådgiver. Det er en person, der giver råd og kan hjælpe med at finde ud af, hvordan I løser det, som er svært for dig eller din familie. 

Nogle gange kaldes børne- og ungerådgiverne også for ”sagsbehandlere” eller ”socialrådgivere”.

Når du ringer, skriver eller besøger os i kommunen, behøver du ikke fortælle, hvad du hedder, eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst. Det vil sige, at du kan være anonym. 

Hvis vi mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu, eller hvis du eller nogen tæt på dig er i fare, kan det være nødvendigt, at vi får dit navn at vide.

Det kan være, at vi bliver nødt til at informere dine forældre, fordi vi gerne vil passe på dig. Så skal vi nok fortælle det til dig. 

Der findes en lov om børn og unge i Danmark. Den hedder Barnets Lov. I den står der, at de voksne fra kommunen, børne- og ungerådgiverne, SKAL undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, hvordan du har det. 

Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det. Du har for eksempel ret til at bo i et trygt hjem, og gå i en skole, hvor du ikke oplever mobning eller forskelsbehandling. Og du har ret til at blive hørt.

Det betyder IKKE, at du altid kan bestemme – men din mening SKAL tælle med. 

Du må gerne have en anden med, hvis du skal snakke med en fra kommunen.

Der er ved kommunen tidspunkter, hvor telefonen ikke bliver taget. Hvis du har så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til næste dag, kan du stadig ringe.

Hvilket nummer skal man så ringe til? 

Hvis du er i fare eller har tanker om at gøre skade på dig selv, skal du ringe 112 med det samme. Hvis Politiet vurderer du er i fare, vil de kontakte dine forældre.

Hvis du har talt eller skrevet med en børne- og ungerådgiver hos os, vil børne- og ungerådgiveren gå i gang med at finde ud af, om du har brug for hjælp fra kommunen, og hvordan du får den bedste hjælp.

Børne- og ungerådgiveren vil aftale med dig, hvad der skal ske.

Det kan også være, børne- og ungerådgiveren foreslår, at du skal tale med en god ven, dine forældre, BørneTelefonen eller en anden telefonrådgivning, der passer til det, du oplever svært.

Det er vores arbejde at finde ud af, om du og din familie har brug for hjælp og støtte, for at du får det bedre. Du har ikke ret til at bestemme det helt selv, men du har ret til at sige, hvordan du ønsker, det skal være. 

Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig.

Mange børn er i tvivl om, hvad forskellen er på vores hjælp og hjælp fra fx BørneTelefonen. BørneTelefonen – og andre som dem – kan give dig gode råd, trøst og en voksen, der lytter til dine problemer. Ved kommunen kan vi undersøge, om der er nogen, der skal gøre noget mere for dig eller din familie, og vi kan få hjælpen sat i gang

Kommunerne er de 98 områder, Danmark er delt op i. I hver kommune er vi medarbejdere, der arbejder med, at der er styr på for eksempel skoler, veje og affald, men også med at hjælpe børn og unge, der har det svært.

I Danmark er det sådan, at det kun er dem, der arbejder i lige præcis i den kommune, hvor du bor, der kan og må hjælpe dig. Derfor er det vigtigt, at du taler med dem, der sidder i DIN kommune.