Biblioteket i nyt samarbejde med TTH Holstebro

6. maj 2024

Kultur Sport

Et nyt fundament lægges, når Holstebro Bibliotek, Holstebro Kommune og TTH Holstebro går sammen om et foredrag med tidligere landsholds- og TTH Holstebro-spiller Lars Rasmussen.

Lars Rasmussen kommer til Holstebro med sit foredrag, der tager udgangspunkt i hans nye bog ”What the fuck, Lars?”.

Der er ikke noget nyt i, at Holstebro Bibliotek samarbejder med lokale aktører. Mere end 80 % af bibliotekets arrangementer sker i samarbejde med andre kulturinstitutioner, foreninger, klubber, forvaltninger og lignende, men det er første gang Holstebro Bibliotek indgår direkte samarbejde om et arrangement med sportsklubben.

- Vi ser frem til samarbejdet med TTH. Vi håber på, at foredraget bliver det første i en række af arrangementer, der bygger bro mellem kulturens og sportens verden til glæde for kommunens borgere, fortæller Mette Holmegaard, arrangementskoordinator på biblioteket.

Der er allerede god opbakning til arrangementet tirsdag den 14. maj kl. 19.00 i Loungen i Gråkjær Arena. Foredraget tager udgangspunkt i Lars Rasmussens bog fra 2023 ”What the fuck, Lars?”, og det er oplagt, at foredraget afholdes i hans gamle klub.

- Det er ingen hemmelighed, at en af mine store nedture var på vejen i Holstebro. Så rejste jeg mig igen og den bedste tid nogensinde i min håndboldkarriere, det var i Holstebro, lyder det fra Lars Rasmussen i en video, han har delt med Holstebro Bibliotek forud for foredraget.

Lars Rasmussen har et klart budskab på hjerte

Med sin aktuelle bog ligger det Lars Rasmussen på sinde at nå ud med budskabet ”alle kan blive til noget”. Det er også derfor, han hudløst ærligt fortæller om de vilde op- og nedture, der har præget hans liv. Ifølge ham er en kæmpe nedtur på vejen ikke ensbetydende med, at man ikke kan nå toppen, og det har han bevist i sporten og nu fortæller han om det i sin bog.

Klik her og læs mere om foredraget

Tilbage

visibility_off visibility
Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev

Mobiltelefon med uåbnet mail

X