fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A) og Holger Hedegaard (V) havde
meldt afbud. Mødet hævet kl. 19.00 |
Indholdsfortegnelse
1......... Lånegaranti
Vestforsyning A/S
2......... Lånegaranti
Vestforsyning Belysning A/S
3......... Lokalplan
nr. 1071, Fritidsområde ved Vilhelmsborgvej. Vedtagelse
4......... Forslag
Lokalplan nr. 1081, Parkeringshus ved Skolegade
5......... Forslag
til Lokalplan nr. 1091, Boligområde Åbrinken, Vemb
6......... Betjening
af Karup Lufthavn med kollektiv trafik.
7......... Handbjerg
Marina Økonomi
8......... Dobbeltrettet
cykelsti mellem Vinderup og Sevel (2)
9......... Regulativ
for erhvervsaffald, ny ordning for genbrugspladserne
10...... Dagtilbud
- Pladskapacitet i Halgård – Børnehave og vuggestue
11...... Dagtilbud
- Tillægsbevilling til anlæg - Dagpasning i Ejsing
12...... Det
specialiserede social område 2012
13...... Analyse
af bedste praksis i beskæftigelsesindsatsen
14...... Praksisundersøgelse
om sanktioner
15...... Praksisundersøgelse
om førtidspension
16...... Forslag
fra John Thorsø (C) om at sejladsregulativet skal behandles i Byrådet
003514-2013
Sagsfremstilling
IN-ØK-BY
Vestforsyning A/S har fremsendt
ansøgning om kommunal lånegaranti på 4,0 mio. kr. i forbindelse med hjemtagelse
af lån til finansiering af grundkøb.
Vestforsyning A/S er bekendt med
Holstebro Kommunes betingelser vedrørende betaling af provision på 0,5 pct. for
den eller de kommunalt garanterede låns restgæld pr. 31. december.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller:
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 6. februar 2013 kl. 08.30
Fra forvaltningen deltog
økonomidirektør Claus Brandt.
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Vestforsyning A_S - Kommunegaranti
003509-2013
Sagsfremstilling
IN-ØK-BY
Vestforsyning Belysning A/S har
fremsendt ansøgning om kommunal lånegaranti på 5,2 mio. kr. i forbindelse med
hjemtagelse af lån til finansiering af ny- og reinvestering i lysanlæg.
Vestforsyning Belysning A/S er
bekendt med Holstebro Kommunes betingelser vedrørende betaling af provision på
0,5 pct. for den eller de kommunalt garanterede låns restgæld pr. 31. december.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller:
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 6. februar 2013 kl. 08.30
Fra forvaltningen deltog
økonomidirektør Claus Brandt.
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Belysning A_S - Kommunegaranti
035968-2010
Sagsfremstilling
CM/SH TU-BY
Forslag til lokalplan 1071 var i
offentlig høring i foråret 2011. Teknisk Udvalg behandlede indsigelser og
ændringsforslag på sit møde den 02.05.2011 og vedtog at indstille lokalplanen
til vedtagelse i Byrådet med nogle mindre justeringer i teksten.
Der var dog ét uafklaret punkt og
det var, at det skulle undersøges om skydebanen kunne flyttes til en bedre
placering, da den både ville afkaste en afstandszone for byggeri og iflg.
ejerlauget Ellebæk, give støjgener i boligområdet.
Det har vist sig urealistisk at
flytte skydebanen af praktiske og økonomiske grunde. Teknik og
Miljø har i stedet fået undersøgt, hvilke krav der skal opfyldes, for at
skydebanen kan fortsætte sine aktiviteter. I lokalplansammenhæng er det en
effektiv støjafskærmning med volde omkring anlægget. Der ud over
udspecificeres en række krav i miljøgodkendelsen samt politiets
krav til hegning og afmærkning af skydebaneanlægget.
Der er i lokalplanens § 3, stk. 1
om områdets anvendelse, i sidste linie tilføjet: ( ) , herunder et flugtskydeanlæg.
Af kortbilag 2 fremgår støjvoldenes
udstrækning og højde.
Indstilling
Teknik Udvalg indstiller:
I lokalplanens § 3, stk. 1 om
områdets anvendelse, i sidste linie tilføjes: ( ) , herunder et flugtskydningsanlæg.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 28. januar 2013 kl. 13.00
Indstilling tiltrådt.
I lokalplanens § 3, stk. 1 om
områdets anvendelse, i sidste linie tilføjes: ( ) , herunder et flugtskydningsanlæg.
Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade
(V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
NOTAT 2 om Indsigelser til lokalplanforslag 1071
NOTAT 2 om Indsigelser til lokalplanforslag 1071
000180-2012
Sagsfremstilling
CMN/SH - TU - BY
Forslag til lokalplan nr. 1081 for et parkeringshus på hjørnet af Skolegade og Bisgårdgade er udarbejdet med henblik på at kunne opføre et parkeringshus til 400 biler. Parkeringspladserne skal erstatte de parkeringspladser, der nedlægges i Enghaven i forbindelse med etablering af et kommende Enghavecenter.
Det er hensigten at tilvejebringe det planmæssige grundlag således, at et fremtidigt parkeringshus kan tilpasses gademiljøet i Skolegade. Lokalplanforslaget sikrer således, at parkeringshuset mod Skolegade ikke bliver højere end naboejendommen mod vest. Parkeringshuset vil således fremstå lavere end Valgmenighedskirkens tårne. Lokalplanforslaget sikrer samtidig, at byggeriet 8 meter fra facadelinjen mod Skolegade sikres en bygningshøjden på 15 meter.
I lokalplanforslaget lægges der vægt på, at P-huset langs Skolegade farvemæssigt skal harmonere med kirken og nabohusene. Langs Bisgårdgade er der ikke helt de samme hensyn at tage, så her er der mulighed for at P-husets facade kan formgives mere frit. Lokalplanforslaget giver således mulighed for at arbejde med eksempelvis grønne facader og mulighed for at integrere solceller.
Trafikberegninger viser, at trafikken til og fra P-huset kun vil give kødannelse i spidstimen morgen og aften. Problemet løses med en lysregulering og kanalisering af Skolegade-Bisgårdgadekrydset. Endvidere etableres der et trafikstyret venstresvingsforbud fra P-huset, der aktiveres hvis kødannelsen overstiger et vist niveau og sikrer at trafikken ledes mod vest. Udgiften til ombygning af krydset Skolegade - Bisgårdgade med kanalisering og lysregulering er afsat i anlægsbudgettet for 2013 og 2014.
I forbindelse med planudarbejdelsen
er der foretaget en screening af planforslaget med henblik på at vurdere om der
skal udarbejdes en miljøvurdering og en VVM-redegørelse. Screeningen viser, at
lokalplanens mulige miljøpåvirkninger anses for at være ubetydelige, derfor
udarbejdes der ikke en miljøvurdering af planforslaget og VVM redegørelse
af projektet.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller:
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 28. januar 2013 kl. 13.00
Indstilling tiltrådt.
Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade
(V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
049361-2012
Sagsfremstilling
DBM/SH - TU - BY
Det ca. 2 ha store lokalplanområde
ligger i den sydvestlige del af Vemb og er i dag omfattet af lokalplan nr. 61.
Den eksisterende lokalplan udlægger området til et boligområde med åben-lav
bebyggelse med 16 grunde, hvor der må opføres bebyggelse i henholdsvis 1 og 2
etager.
Lokalplanområdet har en god
beliggenhed på kanten af Storådalen, men det har ikke været muligt at sælge
grundene. I dag er der kun én bebygget grund og ejeren af grunden søgte om
dispensation fra lokalplanens facadebyggelinje og byggefeltets størrelse for
kunne opføre den ønskede bebyggelse.
Problemet er at der er en
facadebyggelinje 5 meter inde på grunden og byggefelterne ikke er ret store.
Det vurderes at være en af grundene til at der ikke er solgt flere grunde i
området.
Med lokalplan 1091 fjernes
bestemmelserne om facadebyggelinjen og byggefelter, ud over disse ændringer
fastholdes det oprindelige lokalplanindhold - det vil således også fremover
være formålet at sikre en bebyggelse bestående af 16 fritliggende enfamiliehuse
med en visuel kontakt til det omkringliggende landskab. De sydlige grunde
bliver afgrænsningen af Vemb ned mod naturarealerne ved Storå.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller:
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 28. januar 2013 kl. 13.00
Indstilling tiltrådt.
Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade
(V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
LP1091 Boligområde Åbrinken, Vemb
029381-2011
Sagsfremstilling
AV - TU/ØK/BY
Midttrafik har
fremsendt forslag til betjening af Karup lufthavn fra hovedbyer indenfor
lufthavnens ejerkreds. Forslaget er udarbejdet på baggrund af en henvendelse
fra bestyrelsen for Karup Lufthavn til Midttrafik.
Midttrafik foreslår at det
fremsendte forslag skal danne grundlag for en eventuel ansøgning om statslige
puljemidler fra "Pulje til yderområder" til kørsel, samt
markedsføring.
Forslaget tager udgangspunkt i den
nuværende flybetjening af Karup Lufthavn. Midttrafik fremlægger 3 forskellige
forslag til betjening af lufthavnen,
For Holstebro Kommune vil forslag
om shuttelbus ikke være relevant.
Omkostningerne til kørslen skal
fordeles mellem de kommuner, der deltager i projektet. Midttrafik har i deres
forslag fordelt omkostningerne pr. kommune efter forholdsvis køretid indenfor
den enkelte kommune. Det forventes, at 50 % af omkostningen kan ydes af Pulje
til yderområder.
Ved oprettelse af forsøg med faste
ruter er det tanken, at der laves en rute Lemvig
- Struer - Holstebro (evt. Tvis og Aulum). Såfremt Lemvig og/eller
Struer ikke ønsker at deltage i projektet, vil ruten ikke køre fra disse byer.
Holstebro Kommunes udgift til kørsel vil afhænge af hvilke kommuner, der
deltager. Overslagsmæssigt vil udgiften for Holstebro Kommune ligge mellem
335.000 kr. og 400.000 kr.
Holstebro kommune budgetterer i dag
med en udgift på 212.000 kr. til kørsel til Karup Lufthavn med rute 29. Det
forudsættes, at denne kørsel nedlægges, hvorved merudgiften til ovennævnte rute
overslagsmæssigt bliver mellem 123.000 kr. og 188.000 kr. årligt,
under forudsætning af tilskud på 50 %.
Såfremt kørslen gennemføres som
teletaxa-kørsel, vurderer Midttrafik, at omkostningsniveauet kan beregnes til
2/3 af de faste ture. Ved teletaxa køres der kun, når kunderne har bestilt en
kørsel.
De nærmere beskrivelser af
forslagene fremgår af vedlagte notat fra Midttrafik.
Udover omkostninger til kørsel vil
der være omkostninger til markedsføring. Midttrafik har opstillet et forslag
til markedsføring, som medfører en udgift til Holstebro Kommune på mellem
50.000 kr. og 100.000 kr.
Teknik og Miljø vurderer, at
udgiften kan afholdes indenfor det afsatte budget til kollektiv trafik.
Midttrafik forslår, at kørslen
iværksættes 1. juli 2013 og skal være gratis frem til årsskiftet 2013/2014,
hvor kørslen og takster tages op til revision.
Det forudsættes endvidere, at den
gratis kørsel kun kan finde sted med Karup Lufthavn som enten påstigningssted
eller afstigningssted.
Da ansøgning til pulje til
yderområder skal indsendes senest 1. februar 2013 skal Midttrafik have en
tilbagemelding fra kommunerne med tilkendegivelse om deltagelse i ansøgningen
senest den 25. januar 2013.
Teknik og Miljø har administrativt
tilkendegivet overfor Midttrafik, at Holstebro Kommune ønsker at deltage i
ansøgningen med anbefaling af en fast rute, under forudsætning af Byrådets
endelige godkendelse.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller og
Økonomiudvalget anbefaler:
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 28. januar 2013 kl. 13.00
Indstilling tiltrådt.
Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade
(V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Økonomiudvalget den 6. februar 2013 kl. 08.30
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Karup lufthavn, Forslag januar 2013
Følgebrev kommuner januar 2013
047887-2012
Sagsfremstilling
TV/AV - TU - ØK - BY
På baggrund af Lokalplan 1014 Marina ved Handbjerg Strand og senest Byrådets beslutning af 9. oktober 2012 angående støtte til projektet, har Teknik og Miljø i samarbejde med ekstern rådgiver udarbejdet skitseprojekt og økonomisk prisoverslag over udgifterne i forbindelse med realisering af den kommunale del af ny Marina.
Anlægsarbejdet forudsættes igangsat januar 2013.
Anlægsarbejdet indeholder:
Der etableres ikke dobbeltrettet cykelsti
Anlægsudgifterne udgør overslagsmæssigt for fjordbroen 4.800.000,- kr. og for vejanlægget på land 5.200.000,- kr. dvs. i alt 10.000.000,- kr.
Der er ikke erhvervet jord til projektet. De berørte jordarealer er ejet af henholdsvis Staten og Albertslund Kommune.
Teknik og Miljø indstiller, at jorden om nødvendig erhverves ved ekspropriation.
Der skal fra 2014 påregnes
årlige driftsudgifter på 109.000,- kr. pr. år til fjernelse af sandophobninger
i Fjorden omkring ny bro, vedligeholdelse af broerne og renhold af
vejforbindelsen samt drift af gadelys.
Såfremt etablering af gadelyset undlades, kan den årlige driftsudgift reduceres med 17.000,- kr.
Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller og
Økonomiudvalget anbefaler:
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 26. november 2012 kl. 13.00
Indstilling tiltrådt
Økonomiudvalget den 12. december 2012 kl. 08.30
Fra forvaltningen deltog Direktør
for Økonomi og IT Claus Brandt og Direktør for Teknik og Miljø Søren Gais
Kjeldsen.
Vedtaget at udsætte sagen, for at
afvente afgørelsen fra Naturstyrelsen og Kystdirektoratet.
Økonomiudvalget den 6. februar 2013 kl. 08.30
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
042514-2012
Sagsfremstilling
JH/AV - TU-ØK-BY
Etablering af cykelsti mellem
Vinderup og Sevel, er det sidste element i den prioritering Byrådet har
formuleret for udmøntning af cykelstipuljen.
Teknisk udvalg besluttede på
udvalgsmødet den 8. oktober 2012, at frigive et rådighedsbeløb på 1.874.000
kr., cykelsti mellem Vinderup og Sevel, til forundersøgelser, opmålinger,
projektering m.m.
Der er nu udarbejdet skitseforslag
og overslag for etablering af stien og overslaget for projektering,
jorderhvervelse, og etablering af stien lyder på 7.500.000 kr.
Der er ikke indledt forhandlinger
om jorderhvervelsen, men det indstilles at jorderhvervelser om nødvendigt kan
ske ved ekspropriation.
Holstebro Kommune har fået tilsagn
om tilskud fra vejdirektoratet på 2.488.000 kr. til etablering af stien, og den
kommunale finansiering udgør således i alt 5.012.000 kr.
Der er vedhæftet bilag med forslag
til tidsplan for det videre forløb med etablering af stien. Under forudsætning
af at arealerhvervelserne kan gennemføres, som skitseret, vil stien kunne
færdiggøres i 2013.
Økonomi:
Teknik & Miljø foreslår at der
meddeles en tillægsbevilling på 5.626.000 kr. til cykelsti mellem
Vinderup og Sevel, samt at der meddeles indtægtsbevilling på 2.488.000 kr.
På anlægsbudgettet for 2013 -
pulje til cykelstier og stier, er der afsat et rådighedsbeløb på 4.681.000 kr.
Det indstilles at der fra denne pulje overføres og frigives et rådighedsbeløb
på 3.138.000 kr.
Herefter resterer der i
2013 1.543.000 kr. på pulje til cykelstier og stier.
Budget og Regnskab har ingen
bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller og
Økonomiudvalget anbefaler:
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 28. januar 2013 kl. 13.00
Indstilling tiltrådt.
Bodil Pedersen (A) og Aksel Gade
(V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.
Økonomiudvalget den 6. februar 2013 kl. 08.30
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Bilag_TU_28_Januar_Cykelsti_Vinderup_Sevel_Tidsplan
045662-2012
Sagsfremstilling
CS/FLS - UNMK - ØK - BY
Ændring af erhvervsregulativets ordning for virksomhedernes betaling for adgang til genbrugspladserne for 2013 indstilles til Byrådets endelige vedtagelse.
Ordningen har i udkast været forelagt Udvalget for Natur, Miljø og Klima, Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse, før det blev sendt i 4 ugers offentlig høring. Der er ved høringsfristens afslutning ikke indkommet høringssvar.
Holstebro Kommunes gældende
regulativ for erhvervsaffald er vedtaget på møde den 23. januar 2012 i Udvalget
for Natur, Miljø og Klima. Regulativet for erhvervsaffald indeholder en række
ordninger for forskellige affaldsfraktioner og en ordning for
genbrugspladserne. Det er ordningen for genbrugspladserne, der stilles
ændringsforslag til. Teknik og Miljø lægger, i vedlagte forslag til ny ordning
for genbrugspladserne op til, at betalingen for virksomheders adgang til
genbrugspladserne fra og med 2013, ændres fra den gældende abonnementsordning
til at ske som betaling pr. besøg.
Ordningen for adgangen til
genbrugspladserne er, som resten af regulativet for erhvervsaffald, udarbejdet
i fællesskab mellem kommunerne Holstebro, Struer og Lemvig samt Nomi i/s,
hvorved ordningen bliver ens i de 3 kommuner.
Indstilling
Udvalget for Natur, Miljø og
Klima indstiller og Økonomiudvalget anbefaler:
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 21. januar 2013 kl. 10.00
Indstilling
tiltrådt.
Økonomiudvalget den 6. februar 2013 kl. 08.30
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet, således at
Udvalget for Natur, Miljø og Klima evaluerer ordningen i 2014.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
FORSLAG_ny_regulativordning_erhvervsadgang_genbrugsplads
002747-2013
Sagsfremstilling
BE/CES - BU - ØK - BY
Udvalget for Børn og Unge behandlede i sit møde den 6. december 2012 et punkt om afvigelse af arealkravet pr. barn i Kometen som betød, at der i en kortsigtet løsningsmodel blev mulighed for, at børnehavebørn i Halgård kunne passes i eget skoledistrikt. Samtidig med beslutningen herom udbad Udvalget for Børn og Unge sig forslag til løsninger på længere sigt. Der ses ifølge forvaltningens vurderinger af ventelisterne – og med hensyntagen til, at der er børn fra andre skoledistrikter der passes i Halgård – et pladsbehov på ca. 30 – 40 børnehavebørn i Halgård i spidsbelastningssituationen ultimo april 2014. Befolkningsprognosen for 2013 – 2025 viste at antallet af 0-årige i 2010 og 2011 var på det hidtil højeste niveau i Halgård. Niveauet i 2012 var ikke på det tilsvarende niveau med de foregående år og der har været et fald i antallet af 0 årige siden det højeste antal 0-årige på 71 børn i 2010. Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for udvidelsen af pladskapaciteten indtil 2016.
Børnehavebørn
Forvaltningen har i
samarbejde med BørneUniverset (BUM) arbejdet med en række forskellige muligheder
for at løse behovet for udvidelse af antallet af pladser til børnehavebørn.
Princippet har været, at foreslå en løsning som kan være midlertidig (dvs.
pavillonløsning) og at vurdere den mest hensigtsmæssige placering i relation
til institutionens driftsøkonomi mv. I den forbindelse har det været væsentligt,
at pavillonen placeres således, at der kan indskrives børn kontinuerligt
henover året, således at den er i drift i årets løb og ikke alene ved
spidsbelastning i perioden december til april. Under hensyntagen til disse principper
er det forvaltningens vurdering, at etablering af pladser i en pavillon er mest
hensigtsmæssigt placeret ved skovbørnehaven. En udvidelse af antallet af
pladser med 30 – 40 børn fordrer ifølge institutionslederen, at der etableres
et hegn om legepladsen ved skovbørnehaven.
Anskaffelse af
pavillon til 40 børnehavebørn, opsætning af hegn, indkøb af inventar mv. er
anslået af Teknik og Miljø til at udgøre 3,3 mio. kr.
Vuggestuebørn
Udvalget for Børn og Unge har tidligere drøftet muligheden for at udvide vuggestuekapaciteten i Halgård. I Halgård er der pt. en vuggestuekapacitet på 48 vuggestuepladser i den nybyggede vuggestue ”Kometen”. Antallet af pladser er opmålt efter Udvalget for Børn og Unges principbeslutning fra 17. december 2009, hvor det besluttedes, at ved fremtidigt nybyggeri og renovering af institutioner afsættes et frit gulvareal på mindst 4,5 m2 pr. indskrevet barn i vuggestuer. Udvalget besluttede på samme møde, at disse kriterier vedtages med det forbehold, at der til enhver tid kan tages hensyn til særlige lokale forhold og at evt. fravigelser fra dette arealkrav skal besluttes/godkendes i Udvalget for Børn og Unge.
Forvaltningen har i
samarbejde med institutionen vurderet om der ved afvigelse fra arealkravet kan
ske en forøgelse af vuggestuekapaciteten i Halgård. Det er vurderingen, at
antallet af pladser kan øges til 56 vuggestuepladser (14 pladser pr. stue) uden
at dette medfører behov for udvidelse af pladsen i vuggestuens krybberum. Der
vil være behov for ca. 50.000 kr. til anskaffelse af inventar mv.
En konsekvens af udvidelsen af antallet af vuggestuepladser vil – alt
andet lige – betyde en reduktion af antallet af dagplejepladser.
Indstilling
Udvalget for Børn og Unge indstiller og Økonomiudvalget anbefaler:
Pladskapaciteten evalueres for hele kommunen med henblik på evt. konsekvenser for budgetlægningen.
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 24. januar 2013 kl. 12.00
Udvalget for Børn og Unge
indstiller til Økonomiudvalg og Byråd,
• at der etableres 40 midlertidige
pladser, som ophører 30. april 2016 ved den nuværende skovbørnehave i
Halgård/Mejdal. Udvalgets principbeslutning af 17. december 2009 om, at der ved
fremtidigt nybyggeri afsættes et frit gulvareal på 3,5 m2 pr. indskrevet barn i
børnehaver fraviges således at der afsættes 2 m2 pr. barn (Kvalitetsniveau C –
lovens minimumskrav). Kravet fraviges grundet denne pasningsforms målrettede
fokusering på udeliv og svarer til gulvarealet pr. barn i Holstebro Kommunes
øvrige skovbørnehaver.
• at der meddeles en
anlægsbevilling og frigives et rådighedsbeløb på 3,3 mio. kr. til opførelse af
pavillon inkl. inventar, hegn mv. finansieret af de likvide aktiver.
• at udvide pladskapaciteten i
Vuggestuen "Kometen" med 8 pladser fra 1. maj 2013 og at afgive en
anlægsbevilling og frigive et rådighedsbeløb på 50.000 kr. til anskaffelse af
inventar mv. Anlægsbevillingen indstilles finansieret af de likvide aktiver.
Ved udvidelsen med 8 pladser afviges Udvalget for Børn og Unges
principbeslutning af 17. december 2009 om et frit gulvareal i vuggestuer på 4,5
m2, således at det frie gulvareal pr. barn i Kometen udgør ca. 3,9 m2 pr. barn.
Pladskapaciteten evalueres for hele
kommunen mhp evt. konsekvenser for budgetlægningen.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke
ved sagens behandling.
Økonomiudvalget den 6. februar 2013 kl. 08.30
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
050910-2011
Sagsfremstilling
BE / CES - BU - ØK - BY
Byggeudvalget
vedrørende byggeriet at Børnehuset ”Gazellen” mødtes den 3. januar 2013 med
henblik på at drøfte resultatet af udbuddet vedrørende byggeriet. Udbuddets
resultat var, at der manglede ca. 180.000 kr. Mødet i byggeudvalget afstedkom,
at det manglende beløb efter udbud blev nedbragt til 130.000 kr.
Byggeudvalget var enige om, at der søges en tillægsbevilling på 130.000 kr. til projektet finansieret af de likvide aktiver. Af hensyn til at projektet hurtigt kan komme videre har Forvaltningen fremsendt anmodning til Borgmesteren om en beslutning om tillægsbevilling til anlægsbevillingen.
Borgmesterens beslutning foreligger til mødet.
Indstilling
Udvalget for Børn og
Unge indstiller og Økonomiudvalget anbefaler:
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 24. januar 2013 kl. 12.00
Indstillingen følges.
Der forelå ikke en
borgmesterbeslutning inden mødet.
Mathilde Traberg (V) deltog ikke
ved sagens behandling.
Økonomiudvalget den 6. februar 2013 kl. 08.30
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Ansøgning om tillægsbevilling til anlæg af Børnehuset Gazellen, Ejsing
000984-2012
Sagsfremstilling
MVH - ØK - BY
I den kommunale økonomiaftale for
2012 indgår det specialiserede socialområde som et særligt fokusområde. Det er
mellem Regeringen og KL aftalt, at der skal iværksættes en række tiltag, som
kan medvirke til en opbremsning i de senere års markante udgiftsstigninger på
området.
Byrådet skal hvert kvartal modtage
en oversigt over den økonomiske udvikling på området med henblik på at sikre
overholdelse af budgetterne.
Oversigten skal hvert kvartal
fremsendes til medlemmerne af Byrådet senest en måned efter opgørelsen.
Oversigten for 4. kvartal 2012 er udsendt til Byrådet.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller:
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 6. februar 2013 kl. 08.30
Tiltrådt indstillingen. Sagen
sendes til Byrådets efterretning.
Beslutning
Godkendt indstillingen.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Økonomisk oversigt til Byrådet, 4. kvartal 2012
048956-2012
Sagsfremstilling
HB/ ACB - AMU - BY
En KL/ Deloitte-analyse fremhæver Holstebro som en af de 8 kommuner, der leverer de bedste resultater i landet på beskæftigelsesområdet. De andre kommuner, der er udvalgt blandt de bedste er: Helsingør, Hillerød, Rebild, Skanderborg, Varde, Vejle og Vordingborg.
Analysen undersøger praksis i landets bedste kommuner, og det viser sig, at der er en række ligheder i den overordnede styring af beskæftigelsesområdet. De bedste kommuner er alle karakteriseret ved en stærk politisk og administrativ ledelse, som formår at sætte ambitiøse mål og udstikke en tydelig retning for beskæftigelsesindsatsen. Samtidig vægtes politisk handlekraft, hvor politikerne er klar til at tage medejerskab og har en grundlæggende holdning om at beskæftigelsesområdet betragtes som styrbart - både indsatsmæssigt og økonomisk.
Flere af kommunerne - herunder Holstebro - arbejder med businesscase-tankegang, hvor der tænkes i investeringer i indsatsen set i lyset af potentielle resultater og gevinster. Samtidig arbejdes der bevidst med at give og fastholde borgerens ansvar for sin egen situation. Rapporten viser, at den gode praksis samtidig er karakteriseret ved samarbejde på tværs af fagudvalg, hvorved sammenhængen til fx sundheds-, social- og uddannelsesområdet bidrager til at understøtte målene på beskæftigelsesområdet.
Indstilling
Arbejdsmarkedsudvalget gav udtryk
for tilfredshed med analysen og medarbejdernes indsats, som er med til at skabe
resultaterne på beskæftigelsesområdet., og sender analysen til Byrådet til
orientering.
Tidligere beslutning
Arbejdsmarkedsudvalget den 23. januar 2013 kl. 13.30
Arbejdsmarkedsudvalget gav udtryk for tilfredshed med analysen og medarbejdernes indsats som er med til at skabe resultaterne på beskæftigelsesområdet.
Beslutning
Til orientering.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
003063-2013
Sagsfremstilling
HB/ILR - AMU - BY
Statsforvaltningen Midtjylland, Beskæftigelsesankenævnet har i 2012 gennemført en praksisundersøgelse vedrørende aktivlovens § 41, ophør af kontanthjælp. I undersøgelsen har deltaget 6 kommuner – herunder Holstebro kommune. Der har i alt været udtaget 80 sager i undersøgelsen, heraf 14 sager fra Holstebro kommune.
Da kommunen har deltaget i undersøgelsen, skal praksisundersøgelsen behandles af kommunalbestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens § 79 a.
Beskæftigelsesankenævnet anmoder om senest den 1. maj 2013 at blive orienteret om kommunalbestyrelsens behandling af undersøgelsen, herunder om hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til, jf. retssikkerhedslovens § 79 a, stk. 2.
Jf. aktivlovens § 41 ophører hjælpen til en person, hvis denne uden rimelig grund afviser et tilbud efter beskæftigelseslovgivningen eller har gentagne udeblivelser fra et tilbud uden rimelig grund. Hjælpen ophører så længe personen afviser tilbud, dog under forudsætning af, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Det er et krav, at borgeren klart er vejledt om konsekvensen af udeblivelser mv., og om hvad borgeren skal gøre, for at få genoptaget hjælpen. Der er også krav til det konkrete tilbuds formål m.v. gennem regler om udarbejdelse af jobplan.
De nuværende regler har været gældende siden 1. oktober 2009, hvor sanktionsreglerne blev ændret, og hvor kravene til vejledning som betingelse for at standse hjælpen blev skærpet.
Nævnet har vurderet, at 4 af de 80 undersøgte sager er i
overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Derimod ville 76 sager, svarende
til 95%, være blevet ophævet, hvis de havde været indbragt for nævnet. Det skal
i den forbindelse nævnes, at de 4 sager, der samlet set var rigtige, alle er
Holstebro-sager. Samtidig er der en erkendelse af, at der også i Holstebro
Kommune er for mange sager med fejl.
Hovedfejlen i sagerne er manglende dokumentation for at borgerne er
blevet korrekt vejledt, og at det kan dokumenteres, at vejledningen er givet.
Det vil derfor være et særligt fokusfelt i Holstebro kommune.
Beskæftigelsesankenævnet er på baggrund af undersøgelsen kommet med en
række anbefalinger til kommunerne som Holstebro Kommune vil sikre implementeret
i den fremtidige sagsbehandling.
Social og Arbejdsmarked søger først og fremmest at matche borgere og
tilbud bedst muligt, så der sker forebyggelse af situationer, hvor borgeren
udebliver. Det skønnes vigtigt, at et beskæftigelsesfremmende tilbud giver
mening for borgeren, så risikoen for at borgeren ikke medvirker reduceres mest
muligt. Målet er således ikke at sanktionere, men at give det bedste tilbud.
Social og Arbejdsmarked anerkender dog, at når der undtagelsesvis er behov for at sanktionere, er det en meget indgribende afgørelse for borgeren. Det er derfor yderst vigtigt, at afgørelsen sker på det rette grundlag, og at borgeren kender konsekvensen ved at udeblive fra et tilbud.
Social og Arbejdsmarked vil således med udgangspunkt i undersøgelsen foretage følgende:
· gennemgå de eksisterende
arbejdsgangsbeskrivelser for at sikre, at de følger nævnets anbefalinger på
området
·
Muligheder for forbedret
it-understøttelse undersøges
· afholde temamøde for relevante medarbejdere,
hvor nævnets anbefalinger gennemgås
· foretage ekstra ledelsestilsyn på området
Praksisundersøgelsen er vedlagt som bilag. Holstebro Kommunes placering i forhold til øvrige kommuner fremgår af tabel 1.7, 1.9, 1.16 og 1.17.
Indstilling
Arbejdsmarkedsudvalget indstiller:
Tidligere beslutning
Arbejdsmarkedsudvalget den 23. januar 2013 kl. 13.30
Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter
sig de de tiltag der iværksættes som opfølgning på praksisundersøgelsen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
Praksisundersøgelse sanktioner 2012
016426-2012
Sagsfremstilling
HB / ILR - AMU/SOU - BY
Ankestyrelsen har i efteråret
vurderet 125 sager, hvoraf 8 sager var fra Holstebro kommune.
Undersøgelsen viser, at 84 procent
af kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og
Ankestyrelsens praksis. Sagerne indeholder oplysninger om modtagere, hvor
arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat, og hvor alle muligheder for
forbedring af arbejdsevnen gennem aktiverings-, revaliderings- og
behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger er afprøvede. 16 procent af kommunernes
afgørelser, svarende til 20 sager, ville derimod blive ændret eller hjemvist
til fornyet behandling.
Holstebro kommune har 1 sag, hvor
afgørelsen ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag,
idet Ankestyrelsen peger på, at der mangler dokumentation for tilstandens
varighed, der burde være indhentet psykiatrisk speciallægeerklæring, og der
burde fortsat være behandlingsmuligheder. De øvrige 7 sager er i
overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.
Generelt anbefaler Ankestyrelsen,
at der tidligt i forløbet indhentes psykiatriske oplysninger, og at kommunerne
skal sørge for, at arbejdsprøvningen bliver individuelt tilpasset, således at
der tages hensyn til borgerens eventuelle skånebehov.
Ankestyrelsen undersøgelse og
anbefalinger er gennemgået på konsulentmøde med sagsbehandlere og
jobkonsulenter, ligesom pensionsudvalget har stor opmærksomhed på
ankestyrelsens generelle praksis på førtidspensionsområdet.
Det skal bemærkes at der pr. 1.
januar 2013 er sket lovgivningsmæssige ændringer, idet der er indført
muligheden for ressourceforløb som alternativ til førtidspension.
Indstilling
Arbejdsmarkedsudvalget og Social-
og Sundhedsudvalget sender sagen til Byrådet til orientering.
Tidligere beslutning
Arbejdsmarkedsudvalget den 23. januar 2013 kl. 13.30
Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter
sig forvaltningens opfølgning på undersøgelsens resultater.
Social- og sundhedsudvalget den 29.
januar 2013 kl. 12.00
Orientering blev givet.
Aksel Gade (V) deltog ikke i
behandling af punktet.
Beslutning
Til orientering.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Bilag
SOU 29.01.2013 - Bilag 1 - Praksisundersøgelse førtidspension
006816-2013
Sagsfremstilling
Byrådsmedlem John Thorsø (C) har i
mail af 10. februar 2013 anmodet om at få følgende punkt behandlet i
Byrådet:
"Sejladsregulativ
for Storå, Råsted Lilleå og Vegen Å sendes i høring i relevante udvalg –
herunder Udvalget for Erhverv og Turisme og Kultur og Fritidsudvalget – med
henblik på belysning af de mange forskellige anvendelsesmuligheder for
vandløbene og mulighed for at have sæson fra 1. maj til 30. oktober. Herefter
sendes forslaget i offentlig høring efter vandløbslovens bestemmelser og
derefter til endelig afgørelse i Byrådet.
Begrundelsen med den positive
udvikling i kanosejlads og at man generelt arbejder mere tværgående og
medtænker andre fagudvalgsområder i sagsbehandlingen."
Indstilling
Til Byrådets drøftelse.
Beslutning
Byrådet beslutter, at det inden
udgangen af 2013 skal undersøges, om der fra 2014 kan ske udvidelse af sejlads
på Storåen.
Bodil Pedersen (A), Canan Dogan (A)
og Holger Hedegaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
047906-2012
004382-2013
048053-2012
047825-2012
000773-2013