Referat

fra møde i

Byrådet

Referat åben

Mødedato 09. oktober 2013

Mødetidspunkt 17.00

Mødelokale Byrådssalen

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Der var afbud fra Ali Al Maanaki (A).

Mødet sluttede kl. 18.25.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Budget 2014-2017: Byrådets 2. behandling. 3

2......... Forslag til præcisering af bevillingsregler i budget 2014-2017. 6

3......... Mødekalender 2014. 8

4......... Salg af grunde - Hornshøj - 1. afsnit - Kusken.. 9

5......... Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 23:2009 for et område til centerformål ved Hostrupsvej. 10

6......... Vedtagelse af lokalplan nr. 1082, for et område til centerformål ved Hostrups, Holstebro  11

7......... Organisering og procedurer for opfølgning på arbejds- og sociale klausuler. 13

8......... Sammenlægning af nomi i/s, NVRaffald i/s og Skive Renovation 4-S i ét §60 selskab  16

9......... Samarbejde misbrugsområdet - abonnementsaftale med Struer og Lemvig kommuner 19

10...... Beskæftigelsesplan 2014. 21

Lukket del 23

11...... Aktuelt Kvarter 23

12...... Projektforslag. 24

 


Åben del

1.         Budget 2014-2017: Byrådets 2. behandling

032260-2013

 

Sagsfremstilling

CB/JK-ØK-BY

Byrådet godkendte den 18. september 2013 et budgetforslag for 2014 samt overslagsårene 2015-2017 til 2. behandling. Endvidere blev det vedtaget, at ændringsforslag til budgetforslaget skulle afleveres senest tirsdag den 1. oktober 2013, kl. 9.00 til Borgmesterkontoret

Budgetforslag 2014:

Efter 1. behandlingen indeholder budgetforslaget for 2014:

- udskrivning af kommunal indkomstskat med uændret udskrivningsprocent på 25,3

- udskrivning af kommunal grundskyld med uændret grundskyldspromille på 24,12

- valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag, som ifølge beregningerne resulterer i nettomindreindtægter på 3,1 mio. kr. i forhold til selvbudgettering.                                                                                                                    

Budgetforslaget viser, med de nævnte forudsætninger, et budget med en positiv balance på 5,8 mio.kr. i 2014

Budgetoverslag 2015-2017:

Budgetbalancen i overslagsårene er på -68,6 mio. kr. i 2015, på 4,0 mio. kr. i 2016, og  -4,1 mio. kr. i 2017.

Budgetbemærkninger:

Fagudvalgenes budgetbemærkninger, samt opdaterede bevillingsregler fremgår af særskilt bilag. Efter budgetvedtagelsen vil de endelige budgetbemærkninger incl. tabeller blive udarbejdet.

Den kirkelige ligning:

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for den kirkelige ligning i Holstebro Kommune medfører en samlet indtægt i 2014 på 80.454 t.kr. ved en uændret kirkeskat på 1,08 procent. Af denne indtægt anvendes 11.389 t.kr. til betaling af Landskirkeskat, 57.669 t.kr. tilføres kirker og kirkekasser i Viborg stift og de resterende 11.395 t.kr. tilføres kirker og kirkekasser i Ribe stift.

Holstebro Provsti har pt. et samlet tilgodehavende i Holstebro Kommune på 908 t.kr. Beløbet henstår som reserve og indgår ikke i provstiets budget for kirkerne i 2014.

Takster:

Forslag til takster fremgår af særskilt bilag.

Tekniske ændringer:

Der er til budgetforslaget udarbejdet tekniske og administrative korrektioner, som fremgår af særskilt bilag. Nettoeffekten af ændringerne er mindreudgifter/merindtægter for 3,9 mio. kr. i 2014, der udlignes over kassen. Udover de teknisk/administrative ændringer er budgetoversigten korrigeret med merudgifter for 0,9 mio.kr. i 2014 sfa. Byrådsbeslutninger vedr. børneteaterfestival og TTH sponsorat  De teknisk/administrative ændringer består af:

Budgetændringer:

Der er pr. 26. september ikke indsendt ændringsforslag.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller at:

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 2. oktober 2013 kl. 08.30

Fra forvaltningen deltog Direktør for Økonomi og IT, Claus Brandt

 

Der er ikke indkommet ændringsforslag til budgettet.

Notat af 18. september 2013 vedrørende driftsbudget 2014-2017 blev uddelt på mødet.

Tiltrådt indstillingen, således at:

Notat af 18. september 2013 indarbejdes i budgetoplægget.

Anlægsbudgettet for 2014 reduceres på jordforsyning, byggemodning med 15 mio. kr. og samtidig forhøjes jordforsyning, byggemodning med 5 mio. kr. pr. år i overslagsårene.

 

Beslutning

 

Budget 2014-2017 blev godkendt.

Den kommunale udskrivningsprocent blev fastsat til 25,3.

Grundskyldspromillen blev fastsat til 24,12.

Kirkeskatteprocenten blev fastsat til 1,08 pct. for 2014.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Valg af udskrivningsgrundlag 24. september 2013

 Forslag til anlægsbudget 2014 - 2017 2. beh

 Takstblad 2. beh. Budget 2014-17

 Tekniske og administrative ændringer

 Budgetbemærkninger 2. behandling budget 2014-2017

 Budgetoversigt - oplæg til 2. behandling til Økonomiudvalget incl.tek/adm.ændringer

 Budgetoversigt til 2. behandling incl.tek/adm.ændr. og budgetforlig på driftsudgifter

 Budgetdrøftelser - underskrevet den 27. september 2013

 


2.         Forslag til præcisering af bevillingsregler i budget 2014-2017

029890-2013

 

Sagsfremstilling

CB-ØK-BY

Økonomi har for at få en mere ensartet procedure gennemgået bevillingsreglerne vedr. anlægsvirksomhed og genbevillinger. Økonomi forslår at bevillingsreglerne præciseres på følgende områder:

·         Det præciseres at rådighedsbeløbet afsættes under det politiske udvalg, som efterfølgende har ansvar for projektgennemførslen, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse.

·         Det præciseres at anlægsbevillinger til etårige projekter, hvortil der ikke er afsat rådighedsbeløb i budgettet meddelelses særskilt af Byrådet. Der søges i samme sag om tillægsbevilling af rådighedsbeløb.

·         Der tilføjes et selvstændigt afsnit i bevillingsreglerne vedr. anlægsbevillinger til mindre ensartede projekter (puljer). Ikke forbrugte midler på anlægsprojekter finansieret af puljer tilbageføres til puljen.

·         Der præciseres, at der ved flerårige anlægsprojekter gives anlægsbevillingen for hele perioden med mindre projektet er etapeopdelt.   

·         Det tydeliggøres at der ved forskydninger mellem årene kan anvises finansiering ved nedsættelse af kommende års rådighedsbeløb.

·         Der sker ikke genbevilling af beløb, som er afsat som pulje.

 

Nugældende og forslag til nye bevillingsregler vedr. anlægsvirksomhed kan i deres helhed ses i bilag ”Anlægsvirksomhed”

 

Desuden forslås følgende præciseringer af bevillingsreglerne for genbevillinger:

·         Der kan genbevilges ud over 5% såfremt der er tale om et delvist eksternt finansieret projekt, hvor tilskuddet er afhængigt af uændret kommunal medfinansiering.

·         Puljer genbevilges som udgangspunkt ikke.

 

Nugældende og forslag til nye bevillingsregler vedr. genbevillinger kan i deres helhed ses i bilag ”Genbevillinger drift”

Fra 2014 etableres der et fælles ejendomscenter, som -  på tværs af kommunens institutioner - skal varetage bygningsvedligeholdelse, med det formål at skabe mere vedligeholdelse for de samme penge.

Ejendomscenteret oprettes som et særligt bevillingsområde under Teknisk Udvalg, hvor udvalget ikke kan foretage budgetomplaceringer til og fra uden forudgående godkendelse i Byrådet.

Indenfor bevillingsområdet kan der foretages budgetomplaceringer mellem fagudvalgene i samarbejde med Budget og Regnskab uden Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

 

Foreslåede ændringer kan ses i bilag "Bygningsvedligehold - ændringer"

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller at:

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 2. oktober 2013 kl. 08.30

Fra forvaltningen deltog Direktør for Økonomi og IT, Claus Brandt.

 

Godkendt.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Anlægsvirksomhed - ændringer

 Genbevillinger drift - ændringer

 Bygningsvedligehold - ændringer

 


3.         Mødekalender 2014

027286-2013

 

Sagsfremstilling

ASM - ØK - BY

Forslag til mødedatoer for udvalgsmøder og byrådsmøder i 2014 har nu været behandlet i alle fagudvalg. Efter kontakt til sekretariatet kan vi oplyse, at KKR-møderne først bliver fastlagt om en måned.  

Mødekalenderen er klar til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller at: 

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 2. oktober 2013 kl. 08.30

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Mødekalender 2014

 


4.         Salg af grunde - Hornshøj - 1. afsnit - Kusken

031358-2013

 

Sagsfremstilling

JD - ØK - BY

Byggemodningen af 55 parcelhusgrunde i Hornshøj er så langt fremme, at mindstepriserne for grundene er beregnet.

De beregnede minimumspriser viser, at mindsteprisen vil være 340 kr. pr. m2 ekskl. tilslutningsbidrag, udstykningsbidrag, bidrag til administration, bidrag til museumsundersøgelser og moms. Til sammenligning kan det oplyses, at Byrådet på sit møde den 9. oktober 2012 godkendte en minimumspris på 323 kr. pr. m2 for 28 parcelhusgrunde i Halgård, afsnit 5.

Prisberegningen viser, at en grund på 786 m2 (den mindste) vil komme til at koste 487.000 kr. incl. moms. En grund på 1.398 m2 (den største) vil komme til at koste 620.000 kr. incl. moms. Middelgrunden er 975 m2 og middelprisen er 527.500 incl. moms. Foruden nævnte priser skal køber betale 10.000 kr. i tilslutningsbidrag (stikledningsbidrag), når/hvis der sker tilslutning til fjernvarme.

Det forventes, at grundene annonceres til salg ultimo oktober måned 2013 og med overtagelse 1. januar 2014, hvor det er oplyst, at byggemodningen skulle være færdig.

 

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller at:

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 2. oktober 2013 kl. 08.30

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


5.         Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 23:2009 for et område til centerformål ved Hostrupsvej.

003558-2013

 

Sagsfremstilling

HR/SH - ØK – BY

Forslag til lokalplan nr. 1082 og forslag til kommuneplantillæg nr. 23 har været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Der er i høringsperioden indkommet 7 indsigelser/bemærkninger. Ingen af indsigelserne/bemærkningerne vurderes at berøre kommuneplantillægget.

Teknik og Miljø har foretaget mindre justeringer mellem de rammeområder som grænser op til tillæggets østlige og vestlige afgrænsning (rammeområde 01.C.28 og 02.E.10). Afgrænsningen er justeret fra at ligge delvist i vejarealet (Stationsvej) til at følge skel, hvor det er muligt.

Kommuneplantillæg nr. 23 vil danne grundlag for lokalplan nr. 1082, for et område til centerformål ved Hostrupsvej. Såfremt tillæg nr. 23 vedtages endeligt, vil lokalplan nr. 1082 indstilles til endeligt vedtagelse med mindre ændringer i forhold til det fremlagte forslag.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 11. september 2013 kl. 08.30

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling.

 

Karsten Filsø (F) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Notat_behandling af indsigelser lokalplan nr. 1082

 Bilag 1 - kort over indsigelser - LP 1082

 


6.         Vedtagelse af lokalplan nr. 1082, for et område til centerformål ved Hostrups, Holstebro

006116-2012

 

Sagsfremstilling

HR/SH - TU - BY

Forslag til lokalplan nr. 1082, for et område til centerformål ved Hostrupsvej i Holstebro, har været udsendt i offentlig høring i 8 uger.

Lokalplanen åbner mulighed for at området anvendes til centerformål (erhvervsformål og offentlige formål), herunder kontorer, klinikker, institutioner, forlystelser mm. Det er hensigten, at der skal opføres et sundhedshus i området (Center for Sundhed) samt politistation for Midt- og Vestjyllands Politi.

Lokalplanen erstatter lokalplan nr. 1033, for et område ved Hostrupsvej, Holstebro. 

Lokalplanen fastlægger bl.a. bestemmelser for bebyggelsens omfang, placering, udseende og skiltning. I lokalplanen forudsættes Stationsvej omlagt.

Forud for nærværende lokalplan er der fremlagt et kommuneplantillæg nr. 23 til kommuneplan 2009. Vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 23 er en forudsætning for vedtagelse af lokalplan 1082. Kommuneplantillæg nr. 23 ændrer bl.a. rammerne for bebyggelsesprocenten til 125 og etageantal/bygningshøjde til højst 6 etager / 24 meter.

Ved indsigelsesfristens udløb er der kommet 7 indsigelser/bemærkninger til lokalplanen fra;

Allan Meiniche, Meiniche

Hans Jørgen Eriksen, Holstebro Auktioner

Henrik Holm, Krøyer Pedersen på vegne af KP Ejendomme I/S

Torben Dahl, MT Højgaard

Vestforsyning A/S

Vejdirektoratet

Arkitema (Arkitektfirma, Århus Afd.)

Desuden er der bemærkning fra Teknik og Miljø, som medfører mindre ændringer i planen.

Indsigelserne/bemærkningerne er behandlet i vedlagte notat af 5. september 2013.

De foreslåede ændringer påvirker lokalplanen på følgende måde:

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 23. september 2013 kl. 13.00

Teknisk Udvalg besluttede at anbefale overfor Byrådet:

- at lokalplan nr. 1082 vedtages med de i notat af 05.09.13 foreslåede ændringer under forudsætning af, at tillæg nr. 23 til kommuneplan 2009 også vedtages.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Notat_behandling af indsigelser lokalplan nr. 1082

 Bilag 1 - kort over indsigelser - LP 1082

 


7.         Organisering og procedurer for opfølgning på arbejds- og sociale klausuler.

023841-2013

 

Sagsfremstilling

PMP - ØK - BY

Økonomiudvalget drøftede på mødet den 26. juni 2013 ”Indkøbspolitik og sociale klausuler ”. Udvalget besluttede at der udarbejdes et oplæg til organisering og procedurer for arbejdsklausuler i offentlige kontrakter i Holstebro Kommune.

Arbejdsklausuler omhandler løn- og arbejdsvilkår, og typisk forpligtiger klausulen den der udfører opgaven - og eventuelle underleverandører - til at sikre danske løn og arbejdsvilkår, som de er defineret i en repræsentativ overenskomst på området. I praksis et det ILO-konvention nr. 94 som regulerer området. I Holstebro er ILO-konventionen indarbejdet i udbud for både varer og tjenesteydelser. På bygge- og anlægsområdet er der fra primo 2013, som standard, indsat en klausul i forhold til AB92/ABT93, som klart formulerer hvordan ILO-konventionen skal overholdes. Denne formulering er vedhæftet som bilag. Det fremgår bl.a. at Kommunen kan ophæve kontrakten skriftligt med øjeblikkelig virkning, hvis entreprenøren overtræder arbejdsklausulen.

Sociale klausuler er en forpligtigelse for den, der udfører opgaven til at påtage sig en social opgave, eksempelvis at integrere ledige ved at stille virksomhedspraktikpladser til rådighed, eller uddanne unge ved at stille uddannelsespraktikpladser til rådighed. Sociale klausuler indgår som en del af kommunens udbudspolitik. Konkret er der bl.a. indarbejdet sociale klausuler om beskæftigelsesmæssige forhold i udbud vedr. rengøring af kommunale bygninger og vedligeholdelse af veje og grønne områder. Der er ikke anvendt sociale klausuler vedr. uddannelsespraktikpladser til lærlinge. Inddragelse af klausuler herom er komplekst. 

I 2013 er der i forhold til bl.a. uddannelsespraktikpladser indgået en aftale mellem BYG, 3F, de lokale uddannelsesinstitutioner samt Holstebro kommune om fremme af mulighederne for lære- og praktikpladser.

Den 30. august dette år har Konkurrence- og forbrugerstyrelsen udsendt en vejledning. Heraf fremgår, at fra 1. januar 2014 gælder "Følg eller forklar"- princippet. ”Følg eller forklar”-princippet indebærer en pligt for bl.a. kommuner til enten at anvende klausuler om uddannelses- og praktikaftaler (i praksis uddannelsespladser i .f.m. lærlingeforløb) i relevante udbud eller forklare, hvorfor kommunen ikke gør.

Kontrol i f.t. ILO-konventionen og sociale klausuler knytter sig primært til tjenesteydelser som rengøring og bygge- og anlægsområdet. Som udgangspunkt vil kontrollen i forhold til ILO konventionen være en del af kommunens øvrige tilsyn med konkrete projekter. På bygge- og anlægsområdet vil opfølgningens derfor ske i forbindelse med den løbende byggesagsstyring, hvor der fra Miljø og Teknik supplerende vil være fokus på at danske krav til ansættelsesforhold overholdes.

 

Såfremt der opstår konkret mistanke om manglende overholdelse af arbejdsklausulen foreslås det, at selve udredningsdelen indledningsvist henlægges til en kontrolgruppe med repræsentanter fra Teknik og Miljø, Borgmesterkontoret, Social- og arbejdsmarked og Økonomi. Med en eventuel øget kontrol ”i marken” og såfremt der opstår et behov for udredninger af mistanker om manglende overholdelse af klausuler af betydeligt omfang vil der skulle tages stilling til evt. at (om-)prioritere ressourcer til indsatsen.

 

I forhold til opfølgning og kontrol på sociale klausuler indgår opfølgningen i dag typisk som en del af bonusafregningen. Social- og Arbejdsmarked samt Teknik og Miljø følger derfor årligt op på at klausulerne overholdes.

 

Med et øget fokus på området, herunder indførelsen af ”Følg eller forklar”-princippet kan det, for at sikre et bedre løbende overblik, overvejes, at etablere én central registrering af de enkelte klausulers anvendelse i konkrete udbud, og udarbejde en procedure for de enkelte kontraktholderes opfølgning.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller at:

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 2. oktober 2013 kl. 08.30

Tiltrådt indstillingen.

Der etableres en rådgivningsgruppe med deltagelse af arbejdsgivere og arbejdstagere.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 ILO-klausul

 Eksempel på social klausul

 


8.         Sammenlægning af nomi i/s, NVRaffald i/s og Skive Renovation 4-S i ét §60 selskab

030558-2013

 

Sagsfremstilling

CS/FLS - UNMK - ØK - BY

Fra august 2012 og frem til marts 2013 er der pågået et dialog- og analysearbejde for undersøgelse af muligheden for et eventuelt samarbejde eller fusion mellem Østdeponi, ESØ, 4-S, NVRaffald i/s og nomi i/s. Processen har været fulgt og understøttet med sparring fra formænd- og næstformænd i de fire ”selskaber”.

På det fælles formands- og næstformandsmøde den 7. marts 2013 blev det tilkendegivet fra 4-S, NVRaffald i/s og nomi i/s, at de ville arbejde mod en sammenlægning af de tre ”selskaber” i et nyetableret selskab med virkning fra den 1. januar 2014.

Der har frem til ultimo maj 2013 været afholdt formands- og næstformandsmøder mellem de tre ”selskaber” samt afholdt fælles medarbejdermøder og udarbejdet sammenlægningsmateriale til behandling i bestyrelserne for NVRaffald i/s og nomi i/s, samt i de kommunale udvalg.

Indstilling om sammenlægningen var til behandling i bestyrelserne for NVRaffald i/s og nomi i/s den 31. maj 2013. På bestyrelsesmødet d. 31. maj 2013 var der enighed om, at der skulle ske en sammenlægning af affaldsområdet i Skive, Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner pr. 1. januar 2014. Der var dog et ønske om at få belyst spørgsmålet omkring bevæggrunde for organiseringen af den fremtidige drift i ét § 60 interessentskab, i stedet for to § 60 interessentskaber.

På ekstraordinære bestyrelsesmøder den 26. juni 2013 i NVRaffald i/s og nomi i/s blev spørgsmålet omkring bevæggrunde for organiseringen af den fremtidige drift i ét § 60 interessentskab, i stedet for 2, drøftet igen. Efter ønske fra Struer Kommunes bestyrelsesmedlemmer i NVRaffald i/s og nomi i/s fra blev det besluttet, at der skulle afholdes et møde med borgmestrene fra Holstebro, Struer, Lemvig og Skive, bestyrelsen i NVRaffald i/s og nomi i/s, og formand og næstformand fra TMU i Skive. Mødet blev afholdt den 28. august 2013 med det formål at afklare den fremtidige struktur for det nye fællesskab i ét eller to § 60 interessentskaber.

Det blev på borgmestermødet den 28. august 2013 besluttet, at organisering af det nye samarbejde skal ske i ét § 60 interessentskab med én bestyrelse, én direktør, og opdelt i 3 divisioner.

Beslutningen om en sammenlægning har til formål, at opfylde en række øgede samfundsmæssige og driftsmæssige krav, såvel nationalt som på EU-plan, til kommunernes opgaveudførelser på affaldsområdet. Herunder i relation til:

• Udnyttelse af ressourcerne i affaldet til opfyldelse af stillede lokale og nationale målsætninger.

• Effektiv og økonomisk rentabel drift med optimal kapacitetsudnyttelse.

• Etablering af en tilstrækkelig størrelse (befolkningsgrundlag) til oparbejdning af nødvendig viden, know how og finansielt grundlag.

• Styrke til at igangsætte udviklingsaktiviteter og være en attraktiv samarbejdspartner.

• Optimering af servicemulighederne over for borgerne og virksomhederne i lokalområdet.

Interessentkommunernes indskud i det nye selskab er alene en overførsel af aktiver og passiver (egenkapitalen) i de 3 affaldsvirksomheder, og der tilføres ikke yderligere kapital. Der henvises til bilag 8 for retningslinjer for Åbningsbalancen.

Sammenlægningen tager udgangspunkt i en værdikædebetragtning af de opgaver, som interessentskaberne udfører for ejerkommunerne. Der fokuseres på øgede mængder, udnyttelse af kapaciteter, synergier på tværs af værdikæden og muligheden for udviklingsaktiviteter.

Der tilrettelægges en fleksibel organisering i det nye fællesskab, så muligheder for at agere fleksibelt i forhold til udefra kommende krav kan håndteres, herunder muligheden for at ”markedsføre” et eller flere affaldsområder.

Rationalet for sammenlægningen er blandt andet begrundet i: 

• Afsætning af genbrugelige fraktioner.

• Fælles udbud for afsætning af forbrændingsegnet affald.

• Indkøb af driftsmidler.

• Fremtidige udbud af indsamlingsopgaver, er p.t. kontraktligt bundet frem til 2018/2019.

• Synergier ved logistik og returtransporter, herunder CO2 reducering. 

• Forsyningssikkerhed frem til 2020 for deponeringsegnet affald. Der etableres ny deponicelle i Kåstrup.

• Styrke til udviklingsaktiviteter af blandt andet biomasse og styrke den finansielle position.

• IT systemer. 

• Optimering og udnyttelse af eksisterende aktiver og anlæg.

For gennemgang af de samlede økonomiske rationaler på kort sigt henvises til vedhæftede bilag 6. Der er en række økonomiske rationaler som på lidt længere sigt vil løfte det samlede økonomiske rationale. Disse er endnu ikke værdisat.   

Da økonomien er delt i forhold til ejerkommunerne vil sammenlægningen ikke, i første omgang, have den samme effekt på alle ejerkommuner, men over tid vil alle blive styrket af sammenlægningen.

Sagsfremstillingen for etablering af ét nyt § 60 samarbejde er enslydende i Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner.

Sammenlægningsaftalen, Samarbejdsaftalen, og de bilag der er tilknyttet disse aftaler, er godkendt af Skive Kommunes Byråd d. 25. juni 2013.

JURA (herunder lovgrundlag):

Hjemmelen fremgår af sammenlægningsaftalen og samarbejdsaftalen.

ØKONOMI:

Der henvises til Bilag 6, Baggrund – Fordele – Rationaler.

Teknik og Miljøs samlede vurdering

Teknik og Miljø anbefaler, at sammenlægningen gennemføres som beskrevet ovenfor.

 

Indstilling

Udvalget for Natur, Miljø og Klima indstiller og Økonomiudvalget anbefaler at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 23. september 2013 kl. 09.00

Indstilling tiltrådt.

 

Morten Flæng (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.


Økonomiudvalget den 2. oktober 2013 kl. 08.30

Sagen sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

 


9.         Samarbejde misbrugsområdet - abonnementsaftale med Struer og Lemvig kommuner

014390-2007

 

Sagsfremstilling

HB / ACB – SOU - BY

 

Lemvig, Struer og Holstebro kommuner har et samarbejde omkring misbrugsindsatsen, hvor Holstebro Kommune er driftsherre. I henhold til rammeaftale for det specialiserede socialområde, er der mulighed for at indgå aftaler om abonnementsbetaling – som et alternativ til løbende afregning for hver enkelt ydelse.

 

Holstebro Kommune har tidligere indgået aftale med Lemvig og Struer om en abonnementsmodel for ambulant misbrugsbehandling i årene 2011, 2012 og 2013. Der fremsættes nu forslag om, at der også i 2014 indgås en aftale om abonnementsfinansiering af ambulant alkohol- og stofbehandling – tilsvarende den aftale der har været gældende i de tre foregående år. 

 

Der er fortsat høj fokus på kvaliteten i misbrugsindsatsen, og herudover skal abonnementsordningen sikre stabilisering af udgiftsniveauet. Med de hidtidige abonnementsaftaler er det lykkedes at fastholde udgiftsniveauet til køb af ambulant misbrugsbehandling. En abonnementsordning betyder samtidig, at de to institutioners driftsgrundlag ligger fast for 1 år af gangen.

 

Abonnementsaftalen for 2014 svarer til principperne i de 3 tidligere års aftaler om abonnement. Abonnementet svarer til de 3 foregående års gennemsnitlige udgift. Der skal ske efterregulering, hvis den enkelte kommunes budgetandel afviger mere end 20 % fra det aftalte. 

 

Der sker fortsat registrering af de ydelser, som de enkelte kommuners borgere får, så kommunerne har mulighed for at følge udviklingen på området. Samtidig er der behov for at kunne takstafregne for ydelser der leveres til borgere, som kommer fra andre kommuner end de 3 samarbejdskommuner. 

 

Efterfølgende tabel viser beløbene for abonnementsbetaling for Lemvig og Struer i 2014

(tusind kr. i 2014-priser)

 

Alkoholbehandlingen

Stofbehandlingen

Lemvig 

706

682

Struer

1.131

2.093

Holstebro

3.897

5.127

For budget 2014 kan en rammereduktion på misbrugsbehandlingsområdet komme i spil som følge af budgetforhandlingerne, anslået til mellem 500.000-670.000 kr. Dette vil få betydning for alle kommunerne via reducerede takster.

Den tværkommunale administrative styregruppe indstiller, at abonnementsordningen fortsættes i 2014 og forslaget behandles politisk i Struer og Lemvig kommuner.

Der vedhæftes som bilag forslag til tillæg til samarbejdsaftale (aftale om abonnement i 2014).

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Social- og Sundhedsudvalget den 24. september 2013 kl. 08.30

Indstilling godkendt.

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 SOU 24.09.2013 - Bilag 1 - Abonnementsaftale 2014 - Lemvig og Struer

 


10.      Beskæftigelsesplan 2014

017143-2013

 

Sagsfremstilling

SGH - AMU - BY

 

Kommunen skal hvert år udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Dette sker i form af en beskæftigelsesplan.

 

Af udkast til Beskæftigelsesplan 2014 fremgår, at Beskæftigelsesindsatsen for 2014 særligt har fokus på de 4 mål som Beskæftigelsesministeren har udmeldt. Disse vedrører:

I forhold til ministerens mål er der fastsat konkrete resultatmål for de 3 første mål. For målet vedr. samarbejdet med virksomhederne følger resultatmålet, når data til brug herfor er tilgængelige.

 

Herudover fremhæves i Beskæftigelsesplanen 4 områder, som Jobcenter Holstebro - i kombination med ovenstående 4 mål - vil have særligt fokus på i 2014.

 

Det drejer sig om:

Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) har været inddraget i planens udarbejdelse. I den efterfølgende høring er LO og FTF fremkommet med enkelte forslag til justeringer i planen, som er behandlet på Arbejdsmarkedsudvalgets møde i september.

 

I brev af 30. august d.å. vurderer Beskæftigelsesregionen, at planen giver en dækkende beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer kommunen/jobcentret står over for i 2014, og at beskæftigelsesplanen beskriver en indsats i forhold til borgere og virksomheder, som ligger i god forlængelse af de beskæftigelsespolitiske udfordringer.

 

Indstilling

Arbejdsmarkedsudvalget indstiller:

 

Beslutning

 

Godkendt som indstillet.

 

Ali Moussa Al Maanaki (A) deltog ikke ved sagens behandling.

 

Bilag

 Udkast til Beskæftigelsesplan 2014

 Beskæftigelsesregionens bemærkninger vedr. besk. plan 2014

 FTF bemærkninger til besk. plan 2014

 LO LBR Bemærkninger til besk.plan 2014

 


Lukket del

11.      Aktuelt Kvarter

047906-2012

 

 


12.      Projektforslag

012396-2013