fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
Indholdsfortegnelse
1......... Halvårsregnskab
2012
2......... Budget
2013-2016: Byrådets 1. behandling
3......... Afsluttende
revision 2011
4......... Cityplan
Holstebro - godkendelse af grundlag for Kommuneplan 2013
6......... Kommunens
Ejendomme - Solcelleanlæg
7......... Høring
og endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til Holstebro Kommunes Spildevandsplan
8......... Revision
af områdeklassificering 2012
9......... Udleje
af areal ved Skovstien 4, Ulfborg til Ulfborg Borgerforening
10...... Udpegning
af nyt medlem og stedfortræder til Holstebro Handicapråd
11...... Implementering
af forløbsprogrammet for lænderygsmerter i Holstebro Kommune
12...... Kvalitetsrapport
for folkeskolerne 2010
14...... Dagtilbud
- Ansøgning om sammenlægning af Vuggestuen Platanvej og Børnehaven
Helgolandsgade
15...... Ansøgning
om optagelse af lån, afd. 10, Vesterbo, Boligselskabet Sct. Jørgen
036791-2012
Sagsfremstilling
CB/MVH - ØK - BY
Vedlagt halvårsregnskabet for Holstebro Kommune, med udviklingen for 1. halvår, samt prognose for regnskabsresultatet for hele 2012.
Halvårsregnskabet aflægges af Økonomiudvalget for Byrådet, der godkender dette. Halvårsregnskabet offentliggøres desuden på Holstebro Kommunes hjemmeside.
Alle udvalg har behandlet forventninger til de samlede udgifter for 2012 baseret på de faktiske udgifter pr. 30.06.2012. I halvårsregnskabet rapporteres et driftsregnskab svarende til årsregnskabets regnskabsopgørelse.
Forventningerne til årsresultatet ligger tæt op af den 2. generelle budgetopfølgning pr. 31.05.2012.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller, at:
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 12. september 2012 kl. 08.30
Fra forvaltningen deltog direktør
for økonomi og IT Claus Brandt.
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke
ved sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
038634-2012
Sagsfremstilling
CB/JK - ØK -BY
Økonomiudvalget skal ifølge tidsplanen fremsætte
forslag til Holstebro Kommunes budget for 2013-2016 til Byrådets 1. behandling
den 18. september 2012.
Den 11. april 2012 udmeldte
Økonomiudvalget budgetrammer til fagudvalgene med en rammebesparelse på 0,9% af
driftsudgifterne, undtaget dog Udvalget for Børn og Unge der skulle spare 0,6%.
Fagudvalgene har fremsendt budgetforslag inden for driftsrammerne. På Byrådets
budgetseminar den 23.-24. august blev der drøftet yderligere budgetændringer
for at opnå et budget i balance. Den 4. september blev der indgået budgetforlig
mellem alle partier i Byrådet.
Budgetforslaget balancerer i 2013
med indtægter på 3.238,1 mio.kr. og udgifter på et tilsvarende beløb.
Udgifterne er vist udvalgsopdelt i budgetoversigten og nærmere beskrevet i
bemærkningsnotatet. Anlægsudgifterne er vist enkeltvist i anlægsnotatet. Alle
indkomne høringssvar blev sendt til Byrådet den 3. september.
Eventuelle ændringsforslag skal
fremsendes senest den 2. oktober kl. 9:00 til Borgmesterkontoret.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 12. september 2012 kl. 08.30
Fra forvaltningen deltog direktør
for økonomi og IT Claus Brandt.
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke
ved sagens behandling.
Beslutning
Budgetforslaget blev godkendt som forslag.
Eventuelle ændringsforslag skal sendes til Borgmesterontoret senest tirsdag den 2. oktober 2012, kl. 9.00.
Bilag
Høringssvar er tidligere udsendt
pr. mail og ligger som bilag på sagen
Bemærkninger til budgetoversigt 2013-2016 til 1. behandling i Byråd
Budgetoversigt 2013-2016 - Oplæg til 1. behandling i Byråd
Forslag til anlægsbudget 2013-2016, 1. behandling i Byråd
035075-2012
Sagsfremstilling
CB/JK - ØK - BY
BDO Kommunernes Revision har
fremsendt revisionsberetning nr. 11, som vedrører den afsluttende revision af
regnskabet for 2011
Den udførte revision har ikke givet
anledning til bemærkninger.
Den afsluttende revision sikrer, at
regnskabet er korrekt og giver et retvisende billede af kommunens samlede
økonomiske resultat og stilling.
Byrådets behandling af
revisionsberetningen indebærer den samlede godkendelse af årsregnskabet
for 2011
Revisionsberetning nr. 11 er
fremsendt til Byrådet og direktionen pr. mail den 8. august 2012.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller, at:
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 29. august 2012 kl. 08.30
Fra forvaltningen deltog
økonomidirektør Claus Brandt.
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
018535-2008
Sagsfremstilling
SH/AL/VH - ØK - BY
Økonomiudvalget drøftede den 13. juni 2012 arbejdsudkast til Cityplan for Holstebro og på den baggrund er der udarbejdet et færdigt udkast til planen. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer i planen efter drøftelsen.
I Kommuneplan 2009 og i Planstrategien 2011 er udarbejdelse af en Cityplan for Holstebro fremhævet som et af hovedtemaerne for den kommende planlægning.
For at undgå dobbelt høring af Cityplanen, som efterfølgende bliver en del af Kommuneplan 2013, foreslås Cityplanen sendt i høring sammen med Kommuneplanen. Denne høringsfase startes i marts 2013. Derfor indstilles planen til godkendelse som grundlag for udarbejdelsen af Kommuneplan 2013.
Cityplanen vil blive anvendt i udarbejdelsen af konkurrenceprogram for Slagteriet samt som grundlag for projekter, der måtte blive aktuelle før Kommuneplan 2013 er vedtaget.
Holstebro Kommune har indgået aftale med Realdania om samarbejde om udarbejdelsen af Cityplanen samt udviklingsplaner for slagteriet – herunder afholdelse af en arkitektkonkurrence.
Cityplanen tager udgangspunkt i at City og de store omdannelsesområder nord herfor er komplekse og sammensatte størrelser, hvor målet er at arkitektur, handel, kultur, trafik, boliger og meget mere, skal indgå i en mangfoldig helhed. City skal opleves som et smukt, levende og dynamisk centrum for kommunen – både af borgere, erhvervslivet og gæster.
Cityplanen omfatter det eksisterende City samt de store nordlige omdannelsesområder – det tidligere slagteri, området omkring Arenaen og Stationsvej – som rummer byens store udviklingspotentiale.
Hovedformålet med Cityplanen er at sikre sammenhæng og kvalitet i byens udvikling, gennem visioner og retningslinjer for den fysiske planlægning.
Planen skal danne grundlag for kommunens egen planlægning og administration. Samtidig er det et mål, at planen kan være inspiration og guide for private aktører og bygherrer, der ønsker at bidrage til byens udvikling.
Cityplanen har fokus på temaerne:
Byrådets vision – dråber af kultur
Byrum – skelettet, der binder byen sammen
Den multifunktionelle by
Bygninger skal understøtte bymæssighed og byliv
Trafik og parkering – er midler, men ikke mål
Cityplanen følges op af forslag/skitser til konkret fysisk udvikling af de enkelte cityplanområder, samt forslag til kommuneplanrammer for cityplanområdet.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller, at:
Tidligere beslutning
Økonomiudvalget den 12. september 2012 kl. 08.30
Udkast af 11.09.2012 - 1. del - den
overordnede plan blev uddelt på mødet.
Sendes til Byrådet med anbefaling
af indstillingen.
Nils Ulrik Nielsen (A) og Arne
Lægaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
026454-2011
Sagsfremstilling
SYJ/SH - TU - BY
I forbindelse med omdannelsen af området ved Viborgvej og Lægårdvej - øst for Østre Plantage - er der udarbejdet et forslag til lokalplan for området der er omfattet af kommuneplanens rammeområde 02.F.17 til fritidsformål – naturområde og idrætsanlæg.
Området udgør et centralt beliggende friareal i Holstebros østlige del, og anvendes i dag til forskellige fritidsformål herunder Holstebro Sportsrideklub og Holstebro Ridecenter. Området indeholder nogle mindre klubhuse samt et større idrætsanlæg i form af hestestalde, ridehal mv.
Med lokalplanforslaget sikres området som et centralt beliggende fritidsområde, der giver plads til aktiviteter og fritidsformål, der ellers ofte ikke kan placeres bynært på grund af eksempelvis støj og pladsbehov. Lokalplanforslaget inddeler området i 3 delområder, der tilsammen sikrer den nødvendige fleksibilitet i forhold til udviklingsmuligheder for eksisterende og nye fritidsformål. Samtidig sikrer delområderne, at lokalplanområdets nuværende rekreative og grønne karakter bevares.
Størstedelen af lokalplanområdet udlægges til grønt, rekreativt fritidsområde, hvor der kan opføres mindre bygninger og anlæg i forbindelse med de forskellige fritidsaktiviteter så som klubhus, ridebane mv. Eventuel ny bebyggelse opføres i træ og holdes inden for en given farveskala for at skabe en sammenhæng i mellem de forskellige aktiviteters bebyggelse og give delområdet en ensartet og rekreativ karakter.
En mindre del af lokalplanområdet udlægges til fritidsformål med plads til større bebyggelse. Herved samles større bebyggelse til fritidsaktivitet ét sted i lokalplanområdet, mens de øvrige arealer kan fremstå mere åbne. Ved at fastlægge et areal med mulighed for større bebyggelse sikres de nødvendige udviklingsmuligheder for eksisterende og nye fritidsformål.
Lokalplanforslaget åbner op for, at der kan etableres nye stier i området, som kan kobles op på det eksisterende stisystem i Østre Plantage og dermed kan bidrage til, at gøre fritidsområdet tilgængeligt for bydelens forskellige boligkvarterer.
Foruden fritidsaktiviteterne ligger der en enkelt landejendom i lokalplanområdet (Lægårdvej 110). I forbindelse med en fremtidig forlængelse af Lægårdvejs nye forløb langs erhvervsområdet ved Viborgvej vil landejendommen få ændret vejtilslutningen hertil. Ejendommens eksisterende vejtilslutning til grusvejen langs rideskolen vil i den forbindelse blive nedlagt.
Uden for lokalplanområdet ligger en mindre parcelhusbebyggelse ved Smedevad, som berøres af lokalplanen, idet vejtilslutningen til området ændres. Den eksisterende tilslutning til Lægårdvej nedlægges, og der etableres en ny tilslutning til Lægårdvejs nye forløb ved erhvervsområdet langs Viborgvej, således at tilslutningen gøres mere sikker.
Der er i forbindelse med planudarbejdelsen foretaget en miljøscreening, hvor det konkluderes, at planen ikke vil medføre utilsigtede miljøpåvirkninger.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller:
- at lokalplan nr. 1079 vedtages
som forslag og sendes ud i offentlig høring i 8 uger, og
- at der ikke udarbejdes
miljøvurdering.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 3. september 2012 kl. 13.00
Indstilling tiltrådt
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
029888-2012
Sagsfremstilling
PK/HLJ -TU - ØK - BY
Teknik & Miljø
har under Byrådets temadag den 19. marts 2012 fremlagt oplæg vedrørende
investering i solcelle anlæg på kommunens bygninger.
Efterfølgende har
Teknik & Miljø gennemført en vurdering af 7 bygninger, hvor
der med fordel kan etableres solcelle anlæg på bygningerne.
Solcelle anlæg kan etableres på kommunale bygninger efter lovgivning omkring nettoafregningsordningen, som tillader at el "lagres" på el nettet til senere brug. Det skal bemærkes, at kommunens bygninger ikke kan ses under ét, men skal vurderes enkeltvis pr. installation iht. nærmere angivne regler herfor.
Teknik og Miljø har gennemført en vurdering af følgende bygninger, hvor der forventes installeret solcelle anlæg:
- Holstebro
Rådhus |
- Vestjysk
Fritidscenter |
- Idrætscenter
Vest |
- Sct. Jørgens Skole |
- Rolf Krake
Skolen |
- Vinderup Skole |
- Birkelundskolen |
|
Disse bygninger har et samlet elforbrug på ca. 2.500.000 kWh/år - med el køb på ca. kr. 4.000.000,-
Udgiften til installation af i alt ca. 1000 kW solcelle anlæg på bygningerne vil udgøre ca. 15 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. skal benyttes i 2012 til indledende arbejder og 14 mio. kr. i 2013 til udførelse af solcelle anlæggene på de 7 bygninger.
Nedenstående økonomiske vurderinger er lavet på baggrund af, at driftsbudgetterne for de 7 ejendomme fra og med 2014 vil blive reduceret, svarende til de beregnede besparelser på el, fratrukket driftsudgifter til solcelle anlægget.
Ved en investering på 15 mio. kr. i solcelle anlæg viser den økonomiske vurdering, at der kan genereres positiv likviditet fra 1. år efter disse anlæg er idriftsat.
Etablering solcelleanlæg - økonomi:
Den løbende drift og vedligeholdelse af solcelle anlæg er indregnet i ovenstående økonomi. Der pågår p.t. en dialog med Vestforsyning om en mulig fremtidig driftsaftale.
CO2 forbedring:
De foreslåede
solcelle anlæg vil give en CO2 reduktion på ca. 470 tons – eller ca.
22 % af DN aftalens mål på i alt 2136 tons frem til 2025.
Teknik og Miljøs samlede vurdering
På baggrund af de økonomiske beregninger samt den positive miljømæssige effekt anbefaler Teknik og Miljø, at der etableres solcelle anlæg på de 7 kommunale bygninger.
Økonomi oplyser, at investering i solceller er låneberettiget jf. lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1.
Indstilling
Teknisk Udvalg indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at:
Supplerende oplysninger
Teknik og Miljø vil i samarbejde
med Økonomi udarbejde udkast til principielle retningslinjer for energiinvesteringer
i kommunale ejendomme med selvejende institutioner o.l.
Tidligere beslutning
Teknisk udvalg den 20. august 2012 kl. 13.00
Indstilling tiltrådt
Økonomiudvalget den 12. september 2012 kl. 08.30
Fra forvaltningen deltog direktør
for teknik og miljø Søren Gais Kjeldsen.
Sendes til Byrådet med anbefaling
af indstillingen.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke
ved sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
026231-2012
Sagsfremstilling
ALK/FLS - UNMK - ØK - BY
Efter at forslag til tillæg nr. 1 til Holstebro Kommunes spildevandsplan i perioden 21. juni til 16. august 2012 har været fremlagt i 8 ugers offentlig høring, fremlægges tillægget med henblik på endelig vedtagelse.
I bilag 1 – tillæg nr. 1. til Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011-2016 redegøres for tilføjelser samt ændringer m.v. af den gældende spildevandsplan for Holstebro Kommune.
Tillægget omfatter mindre tilretninger af kloakoplandsafgrænsninger i forhold til de faktiske forhold, tilpasninger i forhold til den øvrige kommunale og statslige planlægning, justering af tidsplan og prioriterede projekter, mindre tekstrettelser m.v.
Der er i planen samtidig sket rettelser af tekniske data, som ikke har konsekvenser for borgere eller virksomheder. Disse løbende rettelser er hovedformålet med at have en dynamisk plan, som på denne måde holdes opdateret.
Vestforsyning Spildevand A/S´s renoveringsplan er indarbejdet i forhold til en tidsplan for separering af de fælleskloakerede oplande, ligesom der i planen er en revideret tids- og investeringsplan, der er afstemt med Vestforsyning Spildevand A/S således, at projekterne der er relateret til selskabet, kan gennemføres indenfor prisloftet. Der er foretaget omprioriteringer af separeringsprojekter og tidsmæssige forskydninger af tidligere prioriterede projekter.
Vestforsyning Spildevand A/S har ingen indsigelser haft mod
tillægget. Der er i forbindelse med
høringen heller ikke indkommet høringssvar fra andre borgere eller
interesseorganisationer, men Naturstyrelsen har i forbindelse med den kommunale
handleplan gjort kommunen opmærksom på, at der er en mindre justering
i udpegningen af et nyt renseklasseopland. Dette vil blive tilrettet og
borgerne vil blive orienteret.
Tillægget til spildevandsplanen er udarbejdet med baggrund i miljøbeskyttelseslovens § 32 og spildevandsbekendtgørelsens § 5.
Tillægget til Spildevandsplanen er omfattet af Lov om vurdering af planer og programmer. Der er foretaget en miljøscreening, som viser, at planen ikke forventes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. I henhold til § 4 i Lov om miljøvurdering af Lov og programmer (nr. 316 af 5/5 2004) har Byrådet den 19. juni 2012 truffet beslutning om, at tillægget ikke omfattes af kravet om miljøvurdering. Der er ikke indkommet indsigelser mod denne beslutning.
Indstilling
Udvalget for Natur, Miljø og
Klima indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at:
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 3. september 2012 kl. 09.00
Indstilling tiltrådt.
Susanne Thiim (O) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
Økonomiudvalget den 12. september 2012 kl. 08.30
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Nils Ulrik Nielsen (A) og Arne
Lægaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
Bilag 1 Forslag til tillæg nr. 1. til Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2011-2016
018473-2012
Sagsfremstilling
AG/FLS - UNMK - ØK - BY
Byrådet vedtog den 20. maj 2008 et
regulativ for jordstyring i Holstebro Kommune, og herunder hvilke områder der
er omfattet af områdeklassificering som lettere forurenet.
Byrådet vedtog den 19.05.2009 en
reduktion i de områder som skal klassificeres som lettere forurenet, på
baggrund af historikken i byområderne, herunder bl.a. årstal for bebyggelse og
anvendelse af området. De områder som er områdeklassificerede fremgår i dag af
bilag C til Holstebro Kommunes Jordstyringsregulativ.
Siden områdeklassificeringen trådte
i kraft har borgere og virksomheder fået foretaget analyser af jorden inden
jordflytninger har kunnet gennemføres fra de områdeklassificerede arealer.
Dette sker for at undgå en uhensigtsmæssigt og utilsigtet spredning af den
lettere forurenet jord.
Antallet af analyser som foreligger
er nu så stort, at de er vurderet at kunne anvendes som grundlag for en
revurdering af områdeklassificeringen.
Teknik og Miljø har via
analyseresultaterne siden 2008 fået overblik over, hvor der faktuelt er
konstateret lettere forurening i byzonerne, og hvor der er større
sammenhængende arealer med rent jord, som eventuelt kan undtages fra
områdeklassificeringen.
I vurderingen af hvilke områder der
kan undtages fra områdeklassificeringen, er der inddraget følgende kriterier:
Ud fra overstående er Teknik og
Miljø nået frem til fire områder i den eksisterende områdeklassificering, som
kan undtages fra områdeklassificeringen i denne omgang. Områderne fremgår af
kortbilaget i notatet med principper og vurderinger i forbindelse med revision
af områdeklassificeringen.
Det har med baggrund i ovenstående
kriterier ikke været muligt at udtage områder af områdeklassificeringen uden
for Holstebro by. Dette skyldes primært få antal prøver i disse områder, og at
den eksisterende områdeklassificering i disse byer allerede i vid udstrækning
er reduceret til den ældre bykerne.
Forslaget om ændringer i
områdeklassificeringen skal indarbejdes i jordstyringsregulativets Bilag C, som
skal i offentlig høring i 1 måned efter udkastet er godkendt af Udvalget for
Natur, Miljø og Klima, Økonomiudvalget og Byrådet.
Såfremt der ikke indkommer
bemærkninger til udkastet under høringsperioden, vil det være hensigtsmæssigt
at tillægget til regulativet ikke skal genbehandles politisk. Derfor foreslås
det, at udkastet til tillægget til regulativet kan betragtes som
værende endeligt vedtaget, såfremt der ikke fremkommer væsentlige indsigelser.
Dermed vil tillægget til regulativet kunne træde i kraft fra udløbet af
høringsfristen ultimo oktober 2012. Indkommer der bemærkninger, vil ændringerne
af områdeklassificeringen på ny blive forelagt til politisk behandling.
Ændringer i områdeklassificeringen
vedrører ikke regionernes kortlægning på vidensniveau 1 og 2, af ejendomme som
er konstateret forurenet på baggrund af konkrete aktiviteter og kilder på
disse. Uanset en ændring i områdeklassificeringen vil der fortsat skulle
foretages analyser af jorden fra disse ejendomme, såfremt den ønskes flyttet.
Ejere af ejendomme som ikke længere
bliver omfattet af områdeklassificeringen, slipper i fremtiden for at skulle
have foretaget jordanalyse og anmelde jordflytning, inden der flyttes jord bort
fra deres ejendom.
Indstilling
Udvalget for Natur, Miljø og Klima
indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at:
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 3. september 2012 kl. 09.00
Indstilling tiltrådt.
Susanne Thiim (O) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
Økonomiudvalget den 12. september 2012 kl. 08.30
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Nils Ulrik Nielsen (A) og Arne
Lægaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
Principper og vurderinger i forbindelser med revision af områdeklassificering
Udkast til tillæg til jordstyringsregulativ - bilag c, områdeklassificering
021243-2012
Sagsfremstilling
PMP/SGK -UNMK -ØK -BY
Ulfborg Borgerforening har fået
mulighed for at overtage en tidligere spejderhytte, beliggende Skovstien 4c i
Ulfborg. Hytten er beliggende på kommunalt skovareal.
Teknik og Miljø har vurderet de
planlovsmæssige forhold i forbindelse med den ændrede anvendelse, og har
forespurgt hos Naturstyrelsen i forhold til Skovloven. Det vurderes samlet at
den ansøgte anvendelse er i overensstemmelse med den hidtidige anvendelse som
"anden bygning til fritidsformål", og at der på den baggrund kan
indgås en lejeaftale for hyttens forbliven på arealet.
Der er udarbejdet vedlagte forslag
til vederlagsfri lejekontrakt, som indstilles til godkendelse. Lejeaftale løber
over 30 år og giver mulighed for optagelse af kreditforeningslån, under
forudsætning af at lejer afholder omkostninger til udmatrikulering af arealet,
forud for belåning af hytten.
Indstilling
Udvalget for Natur, Miljø og
Klima indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at:
Tidligere beslutning
Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 3. september 2012 kl. 09.00
Indstilling tiltrådt.
Susanne Thiim (O) deltog ikke i
behandlingen af dette punkt.
Økonomiudvalget den 12. september 2012 kl. 08.30
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen. Det undersøges om der er et behov for en udmartrikulering.
Nils Ulrik Nielsen (A) og Arne
Lægaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet. Der skal ikke ske udmatrikulering.
Bilag
Kortbilag, Skovstien 4C i Ulfborg
039517-2009
Sagsfremstilling
AK/CM - SOU - BY
Medlem af Holstebro Handicapråd
Jørgen Bloch Lauritsen har meddelt, at han ønsker at udtræde af rådet. Årsagen
hertil er øget arbejdspres som selvstændig erhvervsdrivende.
Den personlige stedfortræder Jørgen
Ahler er indtrådt i rådets arbejde.
Danske Handicaporganisationer,
Holstebro Afdelingen, indstiller ved mail af 24. juli 2012, at Jørgen Ahler
indtræder i rådet som fast medlem, og at Jørgen Bloch Lauritsen udpeges som
personlig stedfortræder for denne.
Valgperioden vil være indtil 31.
december 2013.
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget
indstiller, at
Supplerende oplysninger
Holstebro Handicapråd er oprettet i
medfør af § 37a i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Handicaprådet rådgiver Byrådet i
handicappolitiske spørgsmål. Byrådet skal høre Handicaprådet om alle
initiativer, som har betydning for borgere med handicap. Byrådet nedsætter
Handicaprådet og udpeger medlemmer og stedfortrædere hertil.
Tidligere beslutning
Social- og Sundhedsudvalget den 21. august 2012 kl. 12.00
Indstillingen godkendes.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
053822-2011
Sagsfremstilling
AK/EG/ASMP - SOU - BY
Kommunerne i Region Midtjylland og regionen har indgået aftale om et forløbsprogram for lænderygsmerter.
Forløbsprogrammet beskriver anbefalinger til den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende indsats for borgere med lænderygsmerter på tværs af region, kommuner og almen praksis. Forløbsprogrammet for lænderygsmerter har været igennem en faglig høring og blev endeligt godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget d. 26. juni 2012. Forløbsprogrammet for lænderygsmerter kan findes på sagen.
Forløbsprogrammet for lænderygsmerter er det fjerde forløbsprogram, idet forløbsprogrammerne for henholdsvis Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), type 2 diabetes og hjertekarsygdom er under implementering i Sundhedscentret. Disse tre forløbsprogrammer blev behandlet i Social - og sundhedsudvalget d. 26. maj 2009 og i byrådet d. 16. juni 2009.
Forløbsprogrammet for lænderygsmerter adskiller sig fra de tre foregående på to punkter. Som det ene punkt har forløbsprogrammet et særligt fokus på, at lænderygsmerter hos den enkelte borger ikke bliver kroniske. Det medfører, at forløbsprogrammet peger på Rehabiliteringscentret som en central aktør. Det andet punkt er, at forløbsprogrammet har et særligt fokus på at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet og inddrager dermed også Jobcentret.
Som noget nyt samler forløbsprogrammet således Rehabiliteringscentret, Jobcentret og Sundhedscentret i et tværkommunalt samarbejde om borgere med lænderygsmerter. Forløbsprogrammet forankrer det tværkommunale samarbejde imellem sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet i et tværfagligt ryg-rehabiliteringsteam. Dette team har både en visiterende og en koordinerende funktion, idet teamet tilrettelægger forløb for borgeren med lænderygsmerter og samtidig visiterer til kommunale indsatsmoduler.
Forløbsprogrammets målgruppe omfatter borgere 18 år < med uspecifikke lænderygsmerter. Forløbsprogrammet inkluderer således ikke borgere med specifikke eller alvorlige ryglidelser. Når dette opstår, udgår de af forløbsprogrammet og udredes samt behandles efter gældende retningslinjer. Det anslås, at der årligt er 1200 patienter med nyligt udredte lænderygsmerter i Region Midt med behov for en kommunal indsats. Derudover gør dette behov sig gældende for 100 tidligere udredte borgere i en kommune med 50.000 indbyggere.
Implementeringen sker i samarbejde mellem Rehabiliteringscentret, Jobcentret og Sundhedscentret i form af en arbejdsgruppe med 2 deltagere fra hver afdeling. Arbejdsgruppen skal blandt andet klarlægge opgavefordeling og henvisningssamarbejdet på tværs af afdelingerne.
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at forløbsprogrammet for lænderygsmerter godkendes.
Konsekvenser
Midler til implementeringen er søgt
og bevilget til Sundhedscentret fra Sundhedsstyrelsen som en del af
implementeringen af de foregående tre forløbsprogrammer. Således er
Sundhedscentret tovholder i implementeringen af forløbsprogrammet for
lænderygsmerter.
Tidligere beslutning
Social- og Sundhedsudvalget den 21. august 2012 kl. 12.00
Indstillingen godkendes.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
005185-2012
Sagsfremstilling
BE/AL - BU - BY
Kommunalbestyrelsen skal iflg.
folkeskolelovens § 40 A årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten
skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de
foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det
faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.
Af bekendtgørelse nr. 162 af 22.
februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i
kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af
folkeskolen fremgår, at formålet med kvalitetsrapporten er, at sikre dialog og
systematik
omkring evaluering og kvalitetsudvikling på skolerne.
Kvalitetsrapport for folkeskolen for 2010 er udarbejdet på grundlag af skoleåret 2009/10 og foreligger nu til drøftelse og stillingtagen i Byrådet.
Det er forsøgt at vægte udviklingsperspektivet i kvalitetsrapporten højt. Endvidere er det forsøgt at værdikoble kvalitetsrapporten til de overordnede politikker og målsætninger for børne- og ungeområdet.
Den foreliggende kvalitetsrapport bygger på eksisterende og tilgængelige data, så den i størst muligt omfang lever op til kravene i bekendtgørelsen. Kvalitetsrapporten tager afsæt i Holstebro Kommunes Skolepolitik.
Kvalitetsrapport for folkeskolen
2010 er udarbejdet som en sammenfattende rapport for skolevæsnet. De 24
individuelle skolerapporter er bilag til denne rapport.
Indstilling
Udvalget for Børn og Unge
indstiller,
1. at Byrådet tager
kvalitetsrapporten for folkeskolen 2010 til efterretning, og at der fortsat
følges op på rapporten,
2. at der på alle niveauer følges
op på Kvalitetsrapporten i henhold til dens anbefalinger,
3. at Kvalitetsrapporten for
folkeskolen 2010 ikke giver anledning til særlige handleplaner for enkelte
skoler eller skoleafdelingen ud over opfølgningen jf. indstillingens punkt 2,
og
4. at kvalitetsrapport for
folkeskolen 2010 sammen med denne beslutning offentliggøres på www.holstebro.dk
Supplerende oplysninger
Skolernes individuelle
kvalitetsrapporter ligger på sagen.
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 16. august 2012 kl. 12.00
Indstillingen følges.
Canan Dogan (A) deltog ikke ved
sagens behandling.
Beslutning
Rettelsesblad "Korrektion af informationer i Holstebro Kommunes kvalitetsrapport for 2010" blev udleveret på mødet.
Godkendt som indstillet.
Bilag
Skolevæsnets samlede kvalitetsrapport 2010
030205-2012
Sagsfremstilling
BE/AL - BU - ØK - BY
Bestyrelsen for Marilyn Anne anbefaler, at taksterne jævnfør bilag er gældende fra 1. januar til 31. december 2013. Taksterne for egne elever og lejrskoleelever er udarbejdet med udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings prisfremskrivning. Taksten for elever uden for fællesskabet er den rene kostpris. Charterprisen er ikke fremskrevet i år.
Ifølge
vedtægterne for skoleskibet Marilyn Anne skal interessentskabskommunernes Byråd
godkende taksterne.
Indstilling
Udvalget for Børn og Unge indstiller
og Økonomiudvalget anbefaler, at:
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 16. august 2012 kl. 12.00
Indstillingen følges.
Canan Dogan (A) deltog ikke ved
sagens behandling.
Økonomiudvalget den 29. august 2012 kl. 08.30
Fra forvaltningen deltog
økonomidirektør Claus Brandt.
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
033843-2012
Sagsfremstilling
BE/CES - BU - ØK - BY
Udvalget for Børn og Unge
besluttede i sit møde den 16. august 2012, at sende anmodningen fra bestyrelserne
i Vuggestuen Platanvej og Børnehaven Helgolandsgade om en sammenlægning af
de to institutioner pr. 1. januar 2013 i høring i forældrebestyrelse,
MED-systemet og hos de faglige organisationer. Høringssvarene er vedlagt
sagen som bilag.
Indstilling
Udvalget for Børn og Unge
indstiller og Økonomiudvalget anbefaler,
Tidligere beslutning
Udvalget for Børn og Unge den 16. august 2012 kl. 12.00
Indstillingen følges.
Canan Dogan (A) deltog ikke ved
sagens behandling.
Udvalget for Børn og Unge den 6. september 2012 kl. 12.00
Indstillingen følges.
Økonomiudvalget den 12. september 2012 kl. 08.30
Sagen sendes til Byrådet med
anbefaling af indstillingen.
Nils Ulrik Nielsen (A) deltog ikke
ved sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
Bilag
Høringssvar fra bestyrelserne ved Vgst. Platanvej og Bhv. Helgolandsgade
Hørringssvar fra FTR i Holstebro for BUPL - Pia Villesen
Høringssvar fra BUPL om sammenlægning af institutionerne Helgolandsgade og Platanvej
Udskrift fra F-MED Børn og Unge den 30.08.2012
019382-2012
Sagsfremstilling
JD - ET - ØK - BY
Byrådet godkendte i sit møde den
15. maj 2012 (sag nr. 8) Boligselskabet Sct. Jørgens ansøgning om lånoptagelse
på 1.600.000 kr. til udskiftning af tag og fjernvarmestik i afd. 10, Vesterbo.
Der blev givet tilsagn om kommunal garanti for lånet.
I brev af 16. august 2012 har
Boligselskabet Sct. Jørgen oplyst, at der har været afholdt licitation, og det
samlede projekt løber op i 2.300.000 kr.
Boligselskabet Sct. Jørgen
forklarer stigningen med, at de har fundet det hensigtsmæssigt at medtage
udskiftning af udhæng og underbeklædning, tagrender og nedløb, efterisolering
af taget samt udskiftning af tag på huset på Hans Egedes Vej, som er en del af
afdeling 10, Vesterbo.
Herudover har det vist sig, at
licitationen generelt var dyrere end forventet.
Projektet finansieres gennem en
lånoptagelse på 2.300.000 kr. Lånoptagelsen medfører en månedlig
huslejestigning på 185 kr. (en stigning på 38 kr. i forhold til det i maj
godkendte). I forhold til den gennemsnitlige husleje er det en stigning på 4,31
%. For de mindste lejligheder udgør stigningen 6,22 %. Den gennemsnitlige månedlige
husleje er 4.295 kr.
Lånet får pantsikkerhed udover 60 %
af ejendommens værdi, hvorfor der er krav om kommunal garanti for lånet.
Projektet er godkendt på et
afdelingsmøde den 14. august 2012.
Indstilling
Udvalget for Erhverv og
Turisme indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at:
Tidligere beslutning
Udvalget for Erhverv og Turisme den 5. september 2012 kl. 14.00
Udvalget tiltrådte indstillingen
med en forventning om, at der fremadrettet indhentes forhåndsgodkendelse af
eventuelt merforbrug som følge af udvidelse af planer for renoveringer eller
til/nybygning.
Økonomiudvalget den 12. september 2012 kl. 08.30
Sagen sendes til Byrådet med anbefaling
af indstillingen.
Nils Ulrik Nielsen (A) og Arne
Lægaard (V) deltog ikke ved sagens behandling.
Beslutning
Godkendt som indstillet.
000033-2012
036136-2012
024235-2010
032618-2012
050910-2011