Referat

fra møde i

Byrådet

Referat åben

Mødedato 17. januar 2012

Mødetidspunkt 17.00

Mødelokale

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Canan Dogan (A) forlod mødet kl. 18.35 og deltog ikke ved punkt 13.

Mødet sluttede kl. 19.30.

 

 


 

Indholdsfortegnelse

Åben del 3

1......... Omkonstituering - Udvalget for Erhverv og Turisme. 3

2......... Statsforvaltningens anmodning om kommunens bemærkninger til afgørelsesstatistik vedr. Det sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning. 4

3......... Forslag til Lokalplan nr. 1073, Fritidsområde mellem Store Claus og Viborgvej 6

4......... Danmarksgade 11, Holstebro - Nedbrydning. 7

5......... Anlægsregnskab for vuggestuen Kometen, Mejdal 9

6......... Anlægsregnskab for indskolingshus - Sct. Jørgens Skole. 10

7......... Anlægsregnskab for tilbygning til Rolf Krake Skolen. 11

8......... Arena, Hostrupsvej, 7500 Holstebro - Anlægsregnskab. 12

9......... Aftale 2012-2015 ml. Team Danmark og  Holstebro Kommune vedrørende Holstebro Elitesport 13

10...... Godkendelse af ændringer til vedtægter for museumsfusionen Holstebro Kulturhistoriske Museer (arbejdstitel) 15

11...... Forslag til ny Folkeoplysningspolitik i Holstebro Kommune. 16

12...... Den konservative byrådsgruppe ønsker afstemning om opsigelse af tre fysioterapeutklinikker ved udgangen af juli måned 2012. 19

Lukket del 20

13...... Aktuelt Kvarter 20

14...... Ekspropriation. 21

15...... Køb. 22

16...... Køb. 23

17...... Licitation. 24

18...... Ansøgning. 25

 


Åben del

1.         Omkonstituering - Udvalget for Erhverv og Turisme

001067-2012

 

Sagsfremstilling

LM - BY

Arne Lægaard har i en mail af 11. januar 2012 meddelt, at Venstre ønsker at skifte medlem i Udvalget for Erhverv og Turisme, således Thomas Danielsen udtræder af udvalget og erstattes af Aksel Gade.

 

Indstilling

Det indstilles, at den ønskede omkonstituering godkendes.

 

Beslutning

 

Indstilling blev godkendt.

 

 


2.         Statsforvaltningens anmodning om kommunens bemærkninger til afgørelsesstatistik vedr. Det sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning

044732-2011

 

Sagsfremstilling

MB - ØK - BY

 

Tilsynet ved Statsforvaltningen Midtjylland, har i brev af 18. august 2011 - på baggrund af en presseomtale af den hyppighed, hvormed kommunale afgørelser påklages til beskæftigelsesankenævnet/de sociale nævn og den andel af klagerne, hvori kommunernes afgørelser underkendes helt eller delvist - anmodet samtlige kommunalbestyrelser i region Midtjylland om en tilbagemelding på, hvorvidt den enkelte kommunalbestyrelse anser disse tal for tilfredsstillende. Hvis dette ikke er tilfældet, ønsker Tilsynet oplyst, hvad man har foretaget sig eller agter at foretage sig på baggrund af de beskrevne forhold.

 

Det fremgår af det medsendte materiale er der i Beskæftigelsesankenævnet er behandlet 171 sager fra Holstebro Kommune, hvoraf de 112 blev stadfæstet, 16 sager blev ændret, 23 sager blev hjemvist og 20 sager bortfaldt/afvist.

 

Det fremgår videre, at de Sociale Nævn traf afgørelser i 166 sager, hvoraf 100 blev stadfæstet, 11 sager blev ændret, 29 sager blev hjemvist og 34 sager bortfaldt/afvist.

 

De omgjorte sager udgør således henholdsvis 9,4 % og 6,6 % af de sager, der blev indbragt for de pågældende nævn.

 

Man har på baggrund af indhentede oplysninger fra de berørte afdelinger, udarbejdet medsendte forslag til besvarelse af Tilsynets henvendelse. Det fremgår heraf, at man finder statistikken for omgjorte sager tilfredsstillende, da der altid vil være skønssager, som bedømmes forskelligt, og der vil også være tilfælde, hvor man fra kommunernes side ønsker en afklaring af en konkret problemstilling fra en ankeinstans for at få fortolket et regelsæt.

 

Det fremgår videre af forslaget, man fra kommunens side er indstillet på at optimere oplysningerne i sagerne, så antallet af hjemviste sager bliver reduceret, men foreslår samtidig, at specielt de sociale nævn indfører en ”bagatelregel” i forhold til hjemvisningssager.

 

Indstilling

Økonomiudvalget indstiller, at:

 

Tidligere beslutning

Økonomiudvalget den 11. januar 2012 kl. 08.30

Direktør for Personale, Social og Arbejdsmarked Helle Bro deltog ved sagens behandling.

 

Sendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Indstilling blev godkendt.

 

Bilag

 Brev til Tilsynet

 


3.         Forslag til Lokalplan nr. 1073, Fritidsområde mellem Store Claus og Viborgvej

042383-2010

 

Sagsfremstilling

CMN/SH - TU - BY

Lokalplanområdet omfatter en mark mellem Viborgvej, Sletten og Store Claus i Mejrup. Området er omfattet af kommuneplanens rammeområde 02.O.42 til offentlige formål - idrætsanlæg, park mv. Lokalplanforslaget åbner for, at der kan udformes et multianvendeligt fritidslandskab med bakker og skov, hvor man kan dyrke terrænløb, cykle på mountainbike, kælke og lege. Landskabet vil blive udviklet over en årrække, da det skal formes ved hjælp af overskudsjord fra byggeri af veje og huse i den østlige del af Holstebro. Landskabet vil bestå af nogle bakkeformationer langs kanten af området, så de samtidig virker som støjafskærmning fra både Viborgvej og aktiviteterne i området. I midten vil der efterhånden dannes en stor bakke på maximalt 14 meters højde i forhold til det nuværende terræn. Mellem denne bakke og de omgivende mindre bakker opstår der et dalstrøg.

Færdiggørelsen af landskabet vil ske "udefra og ind" således, at befolkningen kun vil se de mange transporter af jord indtil de ydre bakker er færdige og tilplantet. Der vil blive anlagt stier og en parkeringsplads ved Store Claus, samt givet mulighed for at opføre mindre bygninger, hvis det er nødvendigt for områdets benyttelse.

Der er foretaget en miljøscreening hvor det konkluderes, at planen ikke vil medføre utilsigtede miljøpåvirkninger.

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller:

-at lokalplan nr. 1073 vedtages som forslag og sendes i offentlig høring i 8 uger, og

-at der ikke udarbejdes en miljøvurdering.

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 12. december 2011 kl. 13.00

Indstilling tiltrådt.

 

Beslutning

 

Indstilling blev godkendt.

 

Bilag

 1073 forslag

 


4.         Danmarksgade 11, Holstebro - Nedbrydning

050347-2011

 

Sagsfremstilling

KMA/HLJ - TU - ØK - BY

Holstebro Kommune ejer ejendommen Danmarksgade 11, som oprindeligt er anvendt som pedelbolig til Danmarksgade skole og sidst benyttet af Børn og Unge, Holstebro Kommune, som nu er fraflyttet bygningen. 

Ejendommen er fra 1900 og har et bygningsareal på 72 m2. I lokalplanen for området er der taget hensyn til områdets bevaringsværdi, og det er i den forbindelse vurderet, at bygningen ikke er bevaringsværdig. 

I kælderen er der et mindre teknikrum og stueetagen og tagetagen er indrettet til boligformål. Bygningen er opført i murværk og med skifer tagdækning. Bygningen er i relativ dårlig stand, isoleringsforholdene er dårlige i bygningen og murværket har været angrebet af skimmelsvampe.

Tegl læmur og gl. redskabsskur mod nabogrunden vil ligeledes blive nedbrudt. Det forudsættes at eksisterende cykelskure med teglmure /bærende betonrammer og tegl læmure mod Danmarksgade bevares.

Bygninger er forsynet ved vand, varme og El fra Danmarksgades skole som vil blive frakoblet.  IT - installationer (rackskab) til andre bygninger - Danmarksgade 13 m.fl. er placeret i bygningen og vil blive flyttet til anden bygning.

Grundarealet vil fremtidig indgå som en del af parkeringsarealet i den tidligere skolegård til Danmarksgade skole, som herved vil blive forbedret og det vurderes at parkeringsantallet vil kunne forøges med 3 - 4 parkeringspladser.

Nedbrydning af bygningen, redskabsskur, tegl læmur og stakitter og ændringer af tekniske installationer m.v. vil andrage kr. 275.000 Udførelse af nye asfaltarealer og ny opstribning af P - pladser vil andrage kr. 95.000 - samlede udgifter kr. 370.000.

Der er på driftsbudgettet under Teknisk Udvalg afsat 5.000 kr. årligt til forsikring m.v. Denne bevilling vil blive afviklet i forbindelse med budgetopfølgning i 2012, når bygningen er nedrevet.

Fortsat sagsbehandling til Økonomiudvalgsmødet:

På Teknisk Udvalgs møde gjorde Teknik og Miljø opmærksom på at der ikke foreligger påtegning fra Økonomisk afdeling, da der ikke er anvist finansiering af rådighedsbeløbet.

Der er ikke i Teknisk Udvalgs anlægsramme afsat rådighedsbeløb til sådanne ad-hoc projekter, og Teknisk Udvalg kunne ikke anvise finansiering inden for egne anlægsprojekter i 2012.

Der har efterfølgende været drøftelse med Økonomisk afdeling, og der er enighed om at der i den konkrete sag kan anvises forslag til finansiering via likvide aktiver.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til sagen.

 

 

Indstilling

Teknisk Udvalg indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at:

 

Tidligere beslutning

Teknisk udvalg den 12. december 2011 kl. 13.00

Teknik og Miljø oplyste på mødet, at Økonomisk Afdeling ikke havde påtegnet bevillingsansøgningen, da der ikke foreligger forslag til finansiering.

 

Teknisk Udvalg kan ikke anvise finansiering inden for Udvalgets anlægsramme i 2012 og fremsender derfor sagen med anbefaling, under forudsætning af at der kan anvises anden finansiering.


Økonomiudvalget den 11. januar 2012 kl. 08.30

Fremsendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Indstilling blev godkendt.

 

 


5.         Anlægsregnskab for vuggestuen Kometen, Mejdal

035181-2008

 

Sagsfremstilling

BE/CES/MC - BU - ØK - BY

Der aflægges hermed anlægsregnskab for udbygning af pladskapaciteten i Mejdal. De samlede udgifter udgør iflg. regnskabet kr. 13.665.478. Udgifterne finansieres af en samlet bevilling på kr. 13.376.000. Regnskabet udviser et merforbrug på kr. 289.478. Merforbruget begrundes i følgende forhold:

Merforbruget foreslås finansieret af Udvalget for Børn og Unges anlægsramme til kvalitetsforbedringer i daginstitutioner og skoler. Puljen udgør efter 4.224.000 kr.

 

Budgetafdelingen har ikke bemærkninger til sagsfremstillingen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 8. december 2011 kl. 12.00

Indstillingen følges.


Økonomiudvalget den 11. januar 2012 kl. 08.30

Fremsendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Indstilling blev godkendt.

 

Bilag

 Anlægsregnskab vedr. udbygn. af pladskapaciteten i Mejdal - Kometen

 


6.         Anlægsregnskab for indskolingshus - Sct. Jørgens Skole

005905-2009

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK - BY

Holstebro Byråd afsatte i forbindelse med vedtagelse af budget 2010 midler til et indskolingshus for specialklasserne på Sct. Jørgens Skole. Der aflægges hermed anlægsregnskab. Udgifterne finansieres af en samlet bevilling på kr. 14.119.000. Byggeregnskabet udviser et forbrug på kr. 14.032.710. De uforbrugte midler på 86.290 kr. overgår til puljen kvalitetetsforbedringer i daginstitutioner og skoler. 

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 5. januar 2012 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Susanne Thiim (O) deltog ikke ved sagens behandling.

 


Økonomiudvalget den 11. januar 2012 kl. 08.30

Fremsendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Indstilling blev godkendt.

 

 


7.         Anlægsregnskab for tilbygning til Rolf Krake Skolen

043674-2009

 

Sagsfremstilling

BE/AL - BU - ØK - BY

Der aflægges hermed anlægsregnskab for en udvidelse på Rolf Krake Skolen. Byrådet afsatte i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2010 et beløb på 9.185.000 kr. til en udvidelse omfattende 4 lokaler med tilhørende fællesrum, ialt 530 m2. Med udvidelsen blev Rolf Krake Skolen i stand til at oprette førskolegrupper. Efter endt licitation kunne anlægssummen reduceres med 2,4 mio. kr. Anlægssummen blev reduceret i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. maj 2011. Den samlede bevilling har herefterudgjort 6.803.000 kr.

Byggeregnskab udviser et forbrug på kr. 6.905.368. Overskridelse kr. 102.368 skyldes ekstra vinterforanstaltninger og øgede udgifter til el, vand og varme i forbindelse med byggeriet.

Overskridelsen indstilles afholdt af Børn og Unges anlægsramme for 2011 til kvalitetsforbedringer i daginstitutioner og skoler.

Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.

 

Indstilling

Udvalget for Børn og Unge indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at:

 

Tidligere beslutning

Udvalget for Børn og Unge den 5. januar 2012 kl. 12.00

Indstillingen følges.

 

Susanne Thiim (O) deltog ikke ved sagens behandling.


Økonomiudvalget den 11. januar 2012 kl. 08.30

Fremsendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Indstilling blev godkendt.

 

 


8.         Arena, Hostrupsvej, 7500 Holstebro - Anlægsregnskab

009071-2009

 

Sagsfremstilling

AK/LiM - KF - ØK - BY

I forbindelse med opførelse af en Arena på Hostrupsvej, 7500 Holstebro bevilgede Byrådet på møde den 17. marts 2009 et beløb på 68.350.000 kr. og den 20. april 2010 et beløb på 2.575.000 kr. i alt 70.925.000 kr.

Byggeriet er nu afsluttet og regnskabet for byggeriet - nu Gråkjær Arena - kan afsluttes.

Der er afholdt anlægsudgifter for i alt 70.941.185,09 kr., som fordeler sig med køb af jord 13,25 mio. kr., projekteringsudgifter på 1,64 mio. kr., håndværkerudgifter på 54,1 mio. kr. samt øvrige omkostninger på 1,95 mio. kr.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller og Økonomiudvalget anbefaler, at:

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 12. december 2011 kl. 08.15

Indstillingen godkendes.

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.


Økonomiudvalget den 11. januar 2012 kl. 08.30

Fremsendes til Byrådet med anbefaling af indstillingen.

 

Beslutning

 

Indstilling blev godkendt.

 

Bilag

 Arena Hostrupsvej, 7500 Holstbero - Anlægsregnskab

 


9.         Aftale 2012-2015 ml. Team Danmark og  Holstebro Kommune vedrørende Holstebro Elitesport

036649-2011

 

Sagsfremstilling

AK/LiM - KF - ØK - BY

Holstebro Kommune indgik i 2008 en 4-årig aftale med Team Danmark om at blive en af landets 18 elitekommuner. Aftalen udløber pr. 31. december 2011 og Fritidsafdelingen fremlægger hermed udkast til aftale med Team Danmark om Elite Kommune samarbejde for årene 2012 til 2015.

Holstebro Kommune og den selvejende institution Holstebro Elitesport har i perioden 2008-2011 haft et tæt samarbejde med Team Danmark om udviklingen af eliteidræt og talentudvikling i Holstebro Kommune og samarbejdsaftalen har sammen med eliteidrætspolitikken været udgangspunkt for dette arbejde. Team Danmark har i perioden bidraget med ekspertrådgivning inden for en lang række områder i talentudviklingen i både foreninger og ungdomsuddannelserne.

Med den nye samarbejdsaftale med Team Danmark vil arbejdet med den foreningsbaserede ikke-kommercielle eliteidræt og talentudvikling således blive videreført og udviklet.

I den nye aftale vedkender parterne sig principperne for Lov om Eliteidræt af 26. april 2004 og herunder:

I Holstebro Kommune er det den selvejende institution Holstebro Elitesport, der udfører arbejdet med at sikre de bedst mulige rammer for eliteidrætten og koordinerer eliteindsatsen i kommunen.

 

I aftaleperioden prioriteres følgende idrætsgrene: Håndbold, Golf, Kajak, Roning, Atletik, Svømning, Motocross og Speedway.

 

Holstebro Kommune arbejder på at etablere minimum en idrætsskole i folkeskoleregi i aftaleperioden. Denne idrætsskole indebærer et udvidet aldersrelateret idrætstilbud i 0.- 6. klasse. Økonomien til etablering af idrætsskole med udvidet aldersrelateret idrætstilbud i 0 – 6.klasse, er aftalen uvedkommende.

 

Herudover driver Holstebro Kommune allerede en idrætsskole i folkeskoleregi med udvidet aldersrelateret idrætsspecifikt idrætstilbud i 7-9. klasse, Birkelundskolen, og en idrætsskole med udvidet aldersrelateret idrætsspecifik idrætstilbud i 10. klasse, Sct. Jørgens Skole.

 

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget videresender samarbejdsaftalen med Team Danmark med henblik på forlængelse i 4 år.

Økonomiudvalget tager sagen til efterretning og fremsender sagen til Byrådets efterretning.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 12. december 2011 kl. 08.15

Kultur- og Fritidsudvalget videresender samarbejdsaftalen med Team Danmark med henblik på forlængelse i 4 år til Økonomiudvalget og Byrådet.

 

 

 


Økonomiudvalget den 11. januar 2012 kl. 08.30

Økonomiudvalget tager sagen til efterretning og fremsender sagen til Byrådets efterretning.

 

Beslutning

 

Sagen blev taget til efterretning.

 

Bilag

 Aftale ml. Team Danmark og Holstebro Kommune 2012-2015

 


10.      Godkendelse af ændringer til vedtægter for museumsfusionen Holstebro Kulturhistoriske Museer (arbejdstitel)

015000-2011

 

Sagsfremstilling

LG – KF – BY

 

Holstebro Byråd godkendte den 21. juni 2011 vedtægter for den nye fusionerede museumsinstitution Holstebro Kommunes Kulturhistoriske Museer (arbejdstitel)

 

Kulturarvsstyrelsen har efterfølgende fremsat krav om tre ændringer i vedtægterne som er:

  1. I § 2.4 linje 8 erstattes ordet ’ansvarsområde’ af ordet ’opgavevaretagelse’. Begrundelsen er at et ansvarsområde er en museumsfaglig term, som ikke er relevant her
  2. der indføjes en ny § 4.8, som hedder: ”Bestyrelsen følger i sit arbejde Kulturministeriet anbefalinger i publikationen ”God ledelse i selvejende kulturinstitutioner” (udgivet 2011)”
  3. i § 5.6 linje 4 slettes følgende ”med indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling”, idet Kulturarvsstyrelsen påpeger, at de 5 såkaldte søjler i museumsloven påhviler bestyrelsen og ikke frivillige råd.

Kulturarvsstyrelsen har herudover ikke bemærkninger til vedtægterne.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at vedtægterne godkendes.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 12. december 2011 kl. 08.15

Indstillingen godkendes.

 

Arne Lægaard (V) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Beslutning

 

Indstilling blev godkendt.

 

Bilag

 Vedtægter for museumsfusionen - bilag til KFU 12.12.2011

 


11.      Forslag til ny Folkeoplysningspolitik i Holstebro Kommune

038855-2011

 

Sagsfremstilling

AK/LiM - KF - BY

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 10. oktober 2011 at godkende kommissorium for udarbejdelse af Folkeoplysningspolitik for Holstebro Kommune.

Forvaltningen har ved opslag i dagspressen og via den kommunale hjemmeside invitereret uorganiserede grupper til et informationsmøde den 3. november 2011 om denne gruppes mulighed for at deltage i arbejdet. Der mødte imidlertid ingen repræsentanter til informationsmødet.

Arbejdsgruppen, som består af to repræsentanter fra Holstebro Idrætsråd, en repræsentant fra Samrådet for idébestemt børne- og ungdomsarbejde i Holstebro og en repræsentant fra Holstebro Voksenundervisningsråd samt to repræsentanter for Fritidsafdelingen, har udarbejdet vedlagte forslag til Folkeoplysningspoltikken gældende for Holstebro Kommune.

Forslaget, der er udarbejdet i henhold til det vedtagne kommissorium, indeholder følgende seks temaer:

  1. Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.
  1. Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, herunder de fysiske rammer.
  1. Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter, herunder for så vidt angår de økonomiske rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde, jf. § 6, stk. 1, nr. 3.
  1. Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver, jf. § 8a, nr. 3, og § 19, stk. 3. 
  1. Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoplysende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter. 
  1. Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommunen, jf. § 35, stk. 1.

Holstebro Ældreråd og Holstebro Handicapråd har i.h.t. deres vedtægter ret til høring om forhold der vedrører deres virke. Høringssvarene fra de to råd er vedhæftet sagsfremstillingen.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at det foreliggende forslag til Folkeoplysningspolitik godkendes.

 

Tidligere beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget den 9. januar 2012 kl. 09.00

Indstillingen godkendes. I behandlingen indgik fremsendte høringssvar.

Canan Dogan (A) deltog ikke i behandling af sagen.

 

Beslutning

 

Indstilling blev godkendt.

 

Bilag

 Høringssvar Holstebro Ældreråd - Folkeoplysningspolitik

 Høringssvar - Holstebro Handicapråd - Folkeoplysningspolitikken

 Folkeoplysningspolitik pr. 9.1. 2012 vedt. KF-udvalget

 


12.      Den konservative byrådsgruppe ønsker afstemning om opsigelse af tre fysioterapeutklinikker ved udgangen af juli måned 2012.

053537-2011

 

Sagsfremstilling

LM - BY

John Thorsø har på vegne af den konservative byrådsgruppe i mail af 30. november 2011 anmodet om, at følgende punkt behandles af Byrådet:

"Jeg vil gerne som byrådsmedlem have beslutning i Social- og Sundhedsudvalget til afstemning ved  byrådsmøde i januar måned 2012 om opsigelse af de tre fysioterapeutklinikker ved udgangen af juli måned 2012.

Social- og Sundhedsudvalget har med et flertal i udvalget vedtaget at fysioterapeutklinikker uden ydernummer fortsat kan godkendes til at levere vederlagsfri fysioterapi, gældende fra 1.august 2010 og indtil udgangen af juli 2012, hvorefter tre fysioterapeutklinikker uden ydernummer er opsagt."

 

Indstilling

Til Byrådets drøftelse.

 

Supplerende oplysninger

Social- og Sundhedsudvalgets beslutning af 8. november 2011 ligger på sagen.

 

Beslutning

 

Mathilde Trabjerg (V) erklærede sig inhabil og deltog ikke ved sagens behandling.

 

Sagen blev drøftet.

 

John Thorsø (C) fremsatte følgende beslutningsforslag:

 

"Opsigelsen af fysioterapeutklinikker uden ydernummer ved udgangen af juli måned 2012 annulleres og Udvalget for Social- og Sundhed skal forhandle en ny aftale efter analysen om vederlagsfri fysioterapi med fysioterapeutklinikker uden ydernummer i Holstebro by, under samme overenskomst som klinikker med ydernummer."

 

Jens Otto Nystrup (A) fremsatte følgende alternative beslutningsforslag:

 

"Opsigelsen af de tre fysioterapeutklinikker ved udgangen af juli måned trækkes tilbage, idet det forudsætttes at Social- og Sundhedsudvalget genoptager sagen når resultatet af den bebudede analyse af området foreligger.

 

Herefter blev forslaget fra John Thorsø (C) sat til afstemning.

Forslaget blev vedtaget med 13 stemmer for (V, C, O) og imod stemte 12 ( A, B og F). Morten Flæng (A) undlod at stemme.

 

Herefter udgik Jens Otto Nystrup's beslutningsforslag.

 

 


Lukket del

13.      Aktuelt Kvarter

000033-2012

 

 


14.      Ekspropriation

050479-2011

 

 


15.      Køb

055081-2011

 

 


16.      Køb

048079-2011

 

 


17.      Licitation

038838-2011

 

 


18.      Ansøgning

033017-2011