Sommerhusområder

 

Nye områder til sommerhusformål ved Ejsingholm og Sdr. Fjand udlagt med ’landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnær­hedszonen’

’Landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnær­hedszonen’ udlægger og tilbagefører følgende områder i Holstebro Kommune:

  • Et område på ca. 5,9 ha ved Ejsingholm udlægges til sommerhusformål. Se Figur 1. Der må udstykkes op til 29 sommerhuse inden for området.
  • Et område fordelt på tre delområder på i alt ca. 11,7 ha ved Sdr. Fjand udlægges til sommerhusformål. Se figur 2. Der må udstykkes op til 58 sommerhusgrunde inden for de tre delområder. Der kan ikke udstykkes sommerhusgrunde på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
  • Et i kommuneplanen udlagt område til sommerhusformål på ca. 27,1 ha ved Ejsingholm udgår af kommuneplanramme 27.S.02. Se figur 1.

Statens udlæg og omplacering af ovenstående har baggrund i en ansøgning fra Holstebro Kommune i 2019. De arealer, der indgik i ansøgningen, var forud for ansøgningen blev sendt til staten, offentliggjort og redegjort for i ’Kommuneplanstrategi 2019, Omplacering og udlæg af nye sommerhusområder’.

Kort der viser afgrænset områder for sommerhusformål

Figur1

Beige farvede områder viser afgrænsningen af rammeområder til sommerhusformål i Kommuneplan 2021 ved Ejsingholm. Et område nordøst for de eksisterende rammeområder udlægges på baggrund af ’Landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnær­hedszonen’ til sommerhusformål. Det skraverede område udgår af kommuneplanramme 27.S.02.

Figur2

Figur2

Beige farvede områder viser afgrænsningen af rammeområder til sommerhusformål i Kommuneplan 2021 ved Fjand. Et område fordelt på tre delområder ved Sdr. Fjand udlægges på baggrund af ’Landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnær­hedszonen’ til sommerhusformål.