Er du forælder til et barn, der skal begynde i skole næste skoleår, kan du her skrive dit barn op til en af kommunens folkeskoler ved at klikke på ”Skriv dit barn op til skole” i selvbetjeningsboksen. Selvbetjeningsboksen er åben fra 6. januar til 20. januar 2025.
Hvis du har spørgsmål til indskrivningen, kan du kontakte den pågældende skole.
Ønsker du, at dit barn skal begynde i en privat- eller friskole, skal du også bruge "Skriv dit barn op til skole" i selvbetjeningsboksen, for at give besked om dette. På den måde ved vi, at undervisningspligten overholdes.
Husk at du derudover selv skal kontakte privat- eller friskolen, hvor du ønsker dit barn skal gå, så dit barn kan blive opskrevet der.
Er du forælder til et barn, som er blevet visiteret til et specialtilbud næste skoleår, skal du ikke skrive dit barn op til skole. Hvis du endnu ikke har fået information om, konkret hvilket specialtilbud, dit barn skal starte op på, kan du forvente at få denne information i starten af 2025. Dit barn placeres ud fra en faglig vurdering af barnets behov i forhold til kommunens samlede specialtilbud og børnesammensætningerne.
Hvis du er forældre til et barn, hvor der er en igangværende og uafklaret sag om visitation til et specialtilbud næste skoleår, skal du skrive dit barn op til en skole. Derved har du angivet, hvilken skole du ønsker, at dit barn skal indskrives på, hvis han/hun ikke visiteres til et specialtilbud. Hvis visitationen sker efter marts måned, vil du få information om placering umiddelbart efter visitationsafgørelsen. I begge tilfælde ses der således bort fra den indskrivning, du tidligere har foretaget.