Menu

Topmøde for Levende Bymidter

Invitation: Kom til Topmøde for Levende Bymidter i Holstebro tirsdag d. 11. og onsdag d. 12. juni 2024. 

Holstebro Udvikling P/S inviterer sammen med Holstebro Kommune, Erhvervsforum Holstebro og Holstebro Handelsstandsforening til topmøde for Levende Bymidter i Holstebro d. 11-12 juni 2024.

Mulighed for deltagerbevis:
Ønsker du deltagerbevis for din deltagelse i Topmødet for Levende Bymidter bedes du rette henvendelse her

 

Tirsdag d. 11/6

1. BYMIDTENS FUNKTION I FREMTIDEN

Dette konferenceafsnit fokuserer på bymidternes udfordringer og den funktion og rolle, bymidten skal have i fremtiden.

Ved tilmelding skal du vælge mellem enten spor 2 eller spor 3.

2. SPOR: HVORDAN SKABER VI ATTRAKTIVE OG BÆREDYGTIGE BYMIDTER?

Dette konferencespor fokuserer på hvordan vi gennem bæredygtig byfortætning og sociale fællesskaber kan skabe attraktive bymidter. Afsnittet slutter med en byvandring på Sygehusgrunden, et 80.000 m2 stort område, der er under transformation til en ny, bæredygtig bydel.

3. SPOR: HVORDAN SKABER VI LIV I BYMIDTEN?

Dette konferencespor fokuserer på hvordan vi gennem bysamarbejder kan understøtte nye handelsoplevelser og spændende byrum, hvor mennesker trives og har lyst til at opholde sig. Afsnittet slutter med en byvandring i gågaden med besøg hos udvalgte detailbutikker, der forsøger at gå nye veje.

Onsdag d. 12/6

4. BYUDVIKLING I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Denne konferencedag fokuserer på de erfaringer og den inspiration vi kan hente, ved at se hvordan der arbejdes med bæredygtig byudvikling i international kontekst.

Praktisk info

TID OG STED: 

Topmødet for Levende Bymidter afholdes tirsdag d. 11. og onsdag d. 12. juni 2024 på Sygehusgrunden, Lægårdvej 12, 7500 Holstebro.

KONFERENCEPAKKE – DETTE FÅR DU:

  • Billet til konferenceprogram både tirsdag og onsdag d. 11-12. juni 2024. Bemærk at du ved tilmelding skal vælge mellem enten spor 2 eller spor 3.
  • Forplejning under konferencen: Morgenmad, frokost (tirsdag), vand, kaffe og kage
  • Konferencemiddag med mulighed for at netværke på lokal restaurant tirsdag d. 11. juni 2024. Bemærk middagen er eksklusiv drikkevarer, som afregnes direkte med restauranten på aftenen.
  • Overnatning i enkeltværelse på hotel tirsdag d. 11. juni 2024

Bonus: Som deltager i konferencen får også du adgang til ekstra aktiviteter i byen.

Mulighed for deltagerbevis:
Ønsker du deltagerbevis for din deltagelse i Topmødet for Levende Bymidter bedes du rette henvendelse her

PRIS: 

Konferencepakken koster 3495,- kr.

Efter søndag d. 19. maj 2024 er tilmelding bindende. Bemærk, at det fulde beløb herefter opkræves uanset deltagelse. Billetten må dog, efter aftale, gerne overdrages til en kollega.

Alle priser er i danske kroner inkl. moms og ekskl. gebyr (tilmeldings-/frameldingsgebyr).

Sygehusgrunden ligger i 10 minutters gåafstand fra Holstebro banegård. Alle hoteller ligger indenfor 1 km fra konferencestedet.

TILKØB:
EKSKLUSIVT NETVÆRKSARRANGEMENT

Allerede mandag d. 10. juni har du som opvarmning til Topmødet mulighed for at deltage i et eksklusivt netværksarrangement på restaurant Munken. Hurtig køb tilrådes, da der kun er et begrænset antal pladser til dette arrangement.

Bemærk!
Alle Holstebro Udviklings aktiviteter foregår på eget ansvar. Ved force majeure vil evt betalinger minus administrationsgebyr blive tilbagebetalt. Bemærk desuden at ved alle aktiviteter vil der blive taget billeder og videoer. Hvis du ikke ønsker at medvirke, skal du selv henvende dig til Holstebro Udvikling og gøre opmærksom på dette. Ved at booke en billet, accepterer du disse betingelser.

Er du interesseret i byudvikling? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Holstebro Udvikling, og vær med i udviklingen.

Om os

Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.

Sammen med borgere, virksomheder og organisationer skaber vi rammerne for fremtidens Holstebro.

Om Holstebro Udvikling

KONTAKT

Holstebro Udvikling P/S
Lægårdvej 10, 3A
7500 Holstebro

CVR: 39680645

Kontakt os

Tilmeld nyhedsbrev